Farhumor

De griner ikke af det samme. Will Ferrell er sortsyret humorist, når han i “Anchorman” forsikrer om, at han skam er fuldblods-mexicaner. Mark Walhberg er derimod mere interesseret i kropsdele, når han med yndlingsbamsen i “Ted” ryger den drengerøvsfede fra stenersofaen. Nu forsøger de igen at grine sammen i en kompromisfilm, som de begge måske gnækker lidt af.

I “Daddy’s Home” er der nemlig både plads til Ferrells crazy-humor, der gør ankermanden til en kastreret hyggefar ved et røntgenuheld, og så den moralske parforholdshumor som Wahlberg iscenesætter, når han forsøger at få ekskonen tilbage fra tøffelhelten, Ferrell. De er et spejlbillede af hinanden. Også i “Daddy’s Home”, hvor den impotente stedfar og motorcykelbøllen kæmper om retten til at være den bedste far for hendes børn. Det er i dét spændingsfelt, at komikken så skal opstå.

Og det er da også ret sjovt, når Ferrell med bogen for gode stedfædre i hånden forsøger at imponere sin nye babekone ved at ride hendes eks’ kværn. Det gør han! Ind i huset, op af trapperne og ind i væggen, hvor Ferrell så må vente på at blive pillet ned af en pumpet Wahlberg i bar overkrop. Sådan har imponerings-kapløbet sine gnækkende højdepunkter, men også de tydelige tegn på, at “Daddy’s Home” er et kompromis imellem to komiske stilarter.

Tag nu håndværkeren Griff, der bare aldrig tager hjem igen. Der bliver, overnatter, flytter ind og ser “Frost” på sofaen med ungerne og tømmer køleskabet. Det er Ferrell-mærkeligt, at Griff bare bliver. De sociale koder virker ikke, når Ferrell vil gøre grin. Men langsomt forvandles Griff til en Ted-erstatning, en steneven, der hænger ud med Wahlberg. Griff bliver ikke én af delene, men to halve dele, der sat sammen kun bliver det halve af ha-ha.

Anderledes, rendyrket mærkelig bliver Ferrell-chefen spillet af Thomas Haden Church, der var så dejigt lad i “Sideways”. Han har altid en malplaceret historie at fortælle. Som dengang hans brasilianske kæreste pludselig blev kærester med sin søn, hvilket han så altså ikke var, men det havde de bare sagt for at snyde et visum igennem. Og det bare på en helt almindelige dag på smooth jazz-kanalen Panda. Her er der valgt side: Det er kompromisløst og totalt dumt, og det er totalt dejligt.