Det andet liv
Udgivet 5. aug 2014 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
”Det er internettet, det flyder med fisse,” siger en ret ung fyr til en lidt ældre fyr, som ikke forstår sig på det der netdating. “Det andet liv” er en sjælden stilambitiøs, dansk film. Dialogen flyder derimod ikke over af ambition. Den føles fra umundrethed til umundrethed, som var den korrekt læst op frisk fra teleprompteren af TV Avisens anker anno næsten for 20 år siden. Måske-talentet Jonas Elmer, der brød igennem i 1997 med “Let’s Get Lost”, er tilbage med stor ambition og munden fuld af dårlig dialog.
Men der er to historier mere. De trækker spændingen ud af “Det andet liv” – jeg ville hellere være blevet ved Jørgen, der havde gedigent thrillerpotentiale i sig med sit andet underlivsliv. Sådan skulle det ikke være. Det er nemlig temaet, der er vigtigt for Jonas Elmer. ”Hvordan kan jeg vide, hvem du er?” skriver en af dem bag skærmen. Det handler om identitet, om det vi (alle) skjuler for andre. Det handler ikke om, at Jørgen skjuler noget, men at vi alle gør det. Derfor multiplotter vi videre til skosælgeren med spegepølsemadderne. Sko og spegepølse, så er man kedelig, forstås det. Skulle tvivlen melde sig, så fjerner Bo Carlssons læderdøde ansigt den. Han har et godt fjæs, men at give en tør træmand – undskyld, skomand – cancer og deraf et nyt carpe diem-liv er tematisk dræbende.
Så er der langt mere stil over stilen. Jonas Elmer kan, vil og lykkes flere gange med at lege med udtrykket. Svære splitscreens, pludselige POV og skift fra grynet til klinisk. Det er langt fra stilrent, men det er ambitiøst og godt at se på, når det lykkes. På den måde virker det, som om instruktør Elmer mest går op i det enkelte klip, det enkelte øjeblik. Det går ud over helheden, der lander langt fra sin mystiske intro. En landing, der mest minder om et smukt styrt, smurt ind i tyk, udtalt lev-livet-symbolik.
Det flyder med gode intentioner i Jonas Elmers lidt malplacerede multiplot. Men de kan ikke ændre på, at jeg ønskede mig, at “Det andet liv” var blevet til en anden film. Ambitionerne er til det, men selv en fragmenteret flerplotsfilm har brug for en gennemført helhed og en dialog, der ved, at nettet er fuld af fisse.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet