Far til fire – på toppen
Udgivet 8. feb 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Lars Løkke er skyld i “Far til fire – på toppen”. For Fars job er blevet udflyttet til provinsen. Der gider han ikke bo, så nu må han finde nyt job i en genstart af “Far til fire”-franchisen, som tyder på, at en doven franchise har godt af en udflytning. Måske burde Carl Mørck og “Klassefesten”også blive udflyttet? Bare for at forsøge noget nyt.
Selvfølgelig skal Mie og Ole da kunne ringe efter hjælp, når de er fanget i en klippe-grotte ude i ødemarken et sted i Norge. Og lige så selvfølgelig får Far da svar på jobansøgningen med e-mail. “Far til fire” er landet i fremtiden, som vi andre kalder nutiden. Her er der mere skør humor end ‘fest-original’-moralerne og de maniske Onkel Anders-grin fra fortiden. “På toppen” er næsten surreel, når Far bliver kaldt Far på arbejde, imens Onkel Anders forsikrer om, at han skam altid er blevet kaldt Onkel Anders – også da han var barn..!
Det sker på tur til Norge, der udvikler sig til et langt reklame-indslag. Turen med færge foregår med Fjordline.com, som har det sødeste personale, der inviterer Per på besøg hos kaptajnen. Destinationen er Voss Resort, hvor Far og de fire kigger beundrende i det store aktivitets-katalog igen og igen og igen. Her kan man klatre i klatreskoven, kører på mountainbike, rapelle, svæve i vindtunnel og overnatte i det fri ved bålets skær. Og hvor er det bare en flot udsigt, som Søs siger.
Skal “Far til fire” blive sådan en for alvor god film-franchise, så behøver den flere kroner i filmstøtte. For lige nu er det en regulær advertorial, hvor en annoncør forklæder sit budskab som en familiefilm. Så skal den her udflytning nå toppen, så kræver det kroner. Jeg kigger igen på dig, Lars Løkke.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet