Det er ikke “Driving Miss Daisy” fra 1989. Men det er tæt på.

I den 30 år gamle Oscar-vinder var sorte Morgan Freeman chauffør for hvide Jessica Tandy. De var på rejse – konkret og i overført forstand.

30 år senere er der dømt ‘Driving Mahershala Ali’. Hvide Viggo Mortensen er chauffør for sorte Ali. Rollerne er byttet rundt.

Sammen tager de nu på rejse til sydstaterne, hvor den står på belæring om, at racisme, homofobi og miljø-svineri er noget skidt.

Det er Nick Vallelonga, der har skrevet det pæne dansklærer-manuskript inspireret af de virkelige hændelser om farmand, kendt som Tony Lip.

Tony overspilles muntert af Viggo Mortensen med italiensk gangster-stereotyp hentet fra Tony Soprano, der her er gjort klog som Homer Simpson.

Den folkelige chauffør er den almindelige amerikaner, der elsker hotdogs, burger og pizza, men som også bander og måske endda stjæler.

Det må man ikke, belærer Mahershala Ali i rollen som piano-geniet Don Shirley, der tager på turné i syden, hvor sorte på dette tidspunkt i 1960’erne stadig ikke må skide og sove samme sted som de hvide.

Det er her Vallelongas titel kommer ind i billedet. “Green Book” henviser til en hotel-oversigt for sorte. Kun sorte. De har ikke adgang alle steder, hvilket små-racisten Tony skal indse.

Den manus-pointe kører Nick Vallelonga ind med en moralsk forudsigelighed, der bringer mindelser om Miss Daisy. Og den klingede hult tidligere på året, da Nick Vallelonga selv blev fanget i et racistisk tweet.

Skidt med det. Det handler om, hvad manden mener i dag. Og han mener åbenbart, at problemerne med racisme skal dumforklares.

Som da to sorte håndværkere i indledningen drikker lemonade hjemme hos The Vallelongas. Konen serverede – nu smider Tony glassene i skraldespanden, så han ikke bliver smittet med ‘black‘.

Var Tonys hverdags-racisme ikke feset ind her, så benyttes en tissepause-scene på, at han tager tegnebogen med ud af bilen, hvor Don venter. Man ved aldrig, han er jo sort.

Herfra følger scene efter scene, der udvisker forskellene imellem de to i et USA, hvor der venter en hvid racist på hver en beværtning.

Sådan kører “Green Book” sikkert af sted på en tur, der et-til-et beskrives i traileren. Her er lige så få overraskelser, som der er gode hvide i sydstaterne.

Det eneste, der afværger køresygen er samspillet. Imellem Tony og Don.

Viggo Mortensen og Mahershala Ali kan oprigtigt lide at være på tur sammen. Sådan virker det. Og det smitter.

Det smitter med et smil, når den elitære Don hjælper med at forfatte Tonys kærlighedsbreve til den forsømte kone. Og når Tony byder ind med lavkultur fra Little Richard. Og når Don for første gang spiser fra Kentucky Fried Chicken med fingrene. Smilende øjeblikke.

Men smilet køres altid ind med en tung morale a la “Driving Miss Daisy”.

Derfor ender liftet med “Green Book” som en taxatur med en dansklærer som chauffør, der ved hvert lyskryds minder om, at racisme er noget skidt.

Tak for lektionen. Hold så mund, og kør!