Han er bare ikke vild med dig
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 1. aug 2009 | Af: kaduffo | Set på Blu-Ray
“Han er bare ikke vild med dig”, lyder nærværende tøsefilms rammende titel. Bristede kærlighedsillusioner er ofte blevet skamløst spoleret af netop en uvidende udkåren, der ikke har opfanget signalerne eller vist den fornødne interesse. Så barskt og nådesløst kan livet være i al sin skinbarlige grusomhed, og det er typisk kimen til humoristiske og pladderromantiske opsætninger af svingende karat.
Trods det lette anstrøg og den gennemgående opmuntrende stemning, har livet på det seneste bibragt store skuffelser for de implicerede parter. Med “Han er bare ikke vild med dig” har Kwapis sigte på hormonernes frie natur og menneskets hyppigt fejltolkede signaler. På det menneskelige kødmarked afgøres mangt et erotisk sammentræf ud fra det kropssprog, der udvises. Og tages filmens ord for pålydende går mange forkert af hinanden som følge af signalforvirring i den indledende fase. Ydmygelserne står i kø for at få filmens hovedpersoner ned med nakken, og først når de lærer kærlighedens elementære spilleregler at kende, bliver det muligt at vende den nedadvendte formkurve. Pinlighederne er derfor filmens krumtap og den balancegang, filmen naturligt bevæger sig omkring.
Ken Kwapis har fortrinsvist slået sine folder på en række tv-serier, men viser med “Han er bare ikke vild med dig”, at hans evner rækker til mere end det. Filmen er muligvis ikke gennemsyret af nytænkningens trange kår, men ikke desto mindre får han presset de kærlighedshungrende individer op i ringhjørnerne og spillet dem ud mod hinanden. Det afstedkommer en stribe intense scenarier, hvor nerven og intensiteten fornemmes hos alle involverede. Dilemmaerne er til at føle på og situationerne velkendte. Her lænes der op af det moderne livs vellyst og opgør med kernefamiliens sikre værdier. Hvad gør man, hvis partneren ikke er den, der vækker appetitten i lystens hule? Og hvordan finder man sig overhovedet en partner, når arbejdet altid har førsteprioritet?
Billedsiden præsenteres i et skarpt look, hvor edge-enhancement i begrænset omfang gør sig bemærket. Der er derimod hverken tilfælde af udtværinger, grums eller digitale forstyrrelser, og både farvetemperatur og kontrast er stabile fra start til slut.
De to engelsksprogede Dolby Digital 5.1- og Dolby Digital 5.1 True HD-lydspor sikrer på glimrende vis den auditive side af sagen. Dialogen er ren og klar og blottet for overstyringer, ligesom de liflige musikalske ørehængere er et godt supplement til stemningen. Underneden er både atmosfære og de distinkte lydeffekter tilmed velproportionerede.
Mest ligegyldig er for så vidt ekstramaterialet, der i øvrigt er relativt sparsomt i sit udvalg. I direkte forlængelse af filmen er “Baltimore Blade: The Relationship Issue”, der tager temperaturen på karakterernes kærlighedsliv igennem en række mindre og fingerede vox pop-situationer, mens et kortere indslag forklarer forbindelsen til singlepublikummets “Sex and the City”, og hvordan ord kan blive til film. I endnu et kort bidrag gør instruktøren rede for, hvordan han med udgangspunkt i en specifik scene opbygger kemien og følelserne imellem karaktererne. Eneste andet supplement derudover er en mindre portion fraklippede scener. Filmens produktionsmæssige størrelse taget i betragtning er det ikke helt godt nok.
Med sine over to timer er “Han er bare ikke vild med dig” mindst en halv time for lang, og en række sekvenser kunne også uden problemer have været udeladt. Herudover er filmen forudsigelig, men vellykket og med en veloplagt stjerneparade, hvor især Drew Barrymore, Jennifer Aniston og Scarlett Johansson funkler. Men også andre viser deres værd. Udmærket underholdning, men langt fra fuldendt.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet