Prut og patter

Når instruktøren af “Wedding Crashers” går sammen med manuskriptforfatterne bag “Tømmermænd i Vegas”, er det oplagt at forvente en ustyrlig drengerøvskomedie. Men når opskriften dikteres af en lige lovlig genkendelig hovedingrediens – det efterhånden fortærskede kropsbytte-plot – så er handlingen ligesom også givet på forhånd. Det er dog ikke ensbetydende med, at “Hvis jeg var dig” ikke har sine øjeblikke.

Mitch (Ryan Reynolds) og Dave (Jason Bateman) har været venner, siden de var helt små, men efter high school er deres liv gledet i vidt forskellige retninger. Mitch er en rod- og arbejdsløs skuespiller, der bruger det meste af sin dag på at ryge hash og score damer, mens Dave er en succesfuld advokat, der er gift med den skønne Jamie (Leslie Mann), som han har fået tre livlige rollinger med. Men græsset er jo altid grønnere på den anden side. Mitch misunder Daves resultater og harmoniske familieliv, hvorimod Dave hungrer efter den frihed og vilde singletilværelse, som Mitch nyder godt af. Efter en våd aften i byen, hvor både Mitch og Dave erkender, at de misunder hinandens liv, sker det usandsynlige: Dagen derpå vågner Mitch op som Dave, og Dave vågner op som Mitch. Forvirringen er total, og de to fyre lærer hurtigt, at græsset på den anden side måske ikke er helt så grønt, som de lige gik og troede.

“Hvis jeg var dig” lægger hårdt ud med en scene, hvor Dave får fyret en omgang babylort direkte i fjæset i projektilfart, efterfulgt af en scene, hvor et hans andre børn gentagende gange hamrer hovedet ind i sin seng i et vanvittigt tempo. Ja, humormæssigt forekommer “Hvis jeg var dig” lidt for triviel og barnlig i starten. Og selvom det humoristiske niveau højnes undervejs, så falder forbavsende mange af vitserne igennem, når man tænker på, at filmen altså har to af Hollywoods sjoveste skuespillere foran kameraet: Jason Bateman og Ryan Reynolds. De gør det ganske hæderligt, men det tyndbenede, forudsigelige manuskript forhindrer duoen i at komme helt op på det tårnhøje niveau, hvor de normalt hører hjemme.

Eftersom “Hvis jeg var dig” har misundelse på dagsordenen, kunne man let have frygtet en stærkt moraliserende tone, adskillige løftede pegefingre og ”du skal værdsætte dit liv”-svadaer, men filmen overrasker positivt ved at styre uden om disse faldgruber, og den fokuserer i stedet på vores to hovedkarakterers komiske kamp med hinandens vidt forskellige livsstile. Manuskriptforfatterne går ofte under bæltestedet, såsom da stakkels, uskyldige Dave i Mitchs krop skal deltage i en lettere pornografisk film, hvor han blandt andet skal stikke sin tommelfinger op i en liderlig, gammel dames numsehul. Senere opdager han, at Mitch har en fetich for højgravide enlige mødre og ofte har natlige rendezvouser med dem.

Som kontrast til denne lidt grovkornede og platte humor har vi Daves kone, Jamie. I rollen giver Leslie Mann filmen en smule følelsesladet ballast, blandt andet da hun pøser sit hjerte ud over for ham, som hun tror er drengerøven Mitch, men som i virkeligheden er hendes egen mand, Dave. Det er faktisk en rørende scene, som fungerer som åndehul i en ellers lind strøm af ‘prut og patter’-jokes.