Iqbal & den hemmelige opskrift
Udgivet 16. dec 2015 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen






Det handler om kemi. Imellem Iqbal, Tariq og Sille – tre almindelige børn på Nørrebro, der gider skole lige så lidt og meget, som alle andre børn gør det. Det handler om den herligt groteske kemi imellem Andreas Bo og Rasmus Bjergs skurkebrødre, Svinet og Æselmand, der vil sprænge Tivoli i luften. Og netop til det formål har de brug for Iqbals kemi. Han har nemlig opskriften på en bombe i en veloplagt “Far til fire”-film af tiden med titlen “Iqbal & den hemmelige opskrift”.

Og så er Iqbal bare en dreng, der elsker slik og tivoli. Ikke repræsentant for en hel befolkningsgruppe, som TV 2’s udsendte så satirisk gerne vil gøre lillebror Tariq til, da han og Iqbal ved en kemifejl sprænger en del af skolen i luften. Andengenerations-indvandrer OG person af anden etnisk herkomst præsenteres Tariq stigmatiserende som i et indslag om en farlig bombe, inden han tager hjem til sin Cosby-konforme præmiefamilie. Den eneste dumme stereotyp her er faktisk Tante Fatwa fra Indien, der taler dårligere dansk end Onkel Anders.

Sådan to p-plads-banditter kan kun overvindes med en plan i “Olsen-banden”-klassen. “Iqbal & den hemmelige opskrift” går lystigt i Egon Olsen-mode med en timet og tilrettelagt plan og Dar Salim i kvindetøj – skidegodt! Det er også skidegodt at se en anden type familie, end den som Lille-Per manisk har fastholdt siden 1950’erne. Og et andet Danmark, hvor Zlatko B er grønthandler, og farveblindheden hersker. Den trend begyndte med “MGP Missionen” og videreføres nu i en mere Nørrebro-street og “Antboy”-smart version.







I sidste ende er det dog et spørgsmål om kemi, der gør “Iqbal & den hemmelige opskrift” til en god film. Imellem børneskuespillere, der taler autentisk 2015, skurke med skurkagtige tivoliplaner og en bombe-opskrift, der minder Iqbal og alle andre om, at skolen – særligt kemitimerne – ikke behøver at være så kedelige som en gammeldags “Far til fire”-film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet