Iron Sky
Udgivet 20. apr 2012 | Af: The Insider | Set i biografen
“Iron Sky” er en film om nazister. Fra det ydre rum. Nærmere bestemt månens mørke side. Lad os lige tage den én gang til: Rumnazister, der invaderer Jorden efter årtiers eksil på månen. Det lyder umiddelbart som grobunden for en på én gang gakket, grinagtig og fuldkommen genial affære.
Heldigvis var der ingen grund til at male Der Führer på væggen, for “Iron Sky” er langtfra en fedtfattig farce med science fiction-islæt, der kun svælger i nazi-klicheer som robotagtig mimik og cementtykke accenter. Faktisk er “Iron Sky” spækket med spydig satire af højeste karat, og især USA står for skud. Navnet Sarah Palin bliver aldrig ytret, men der er ingen tvivl om, at Stephanie Paul spiller den republikanske nikkedukke, der har overtaget præsidentembedet i filmens nære, opdigtede fremtid. Naturligvis er præsidenten hamrende inhabil, og hun er samtidig overbevist om, at en krig vil sikre hende fire år ekstra i Det Hvide Hus. Menneskeliv er ikke hendes førsteprioritet, mens USA’s skruppelløse og grådige jagt på naturressourcer også udstilles gang på gang.
Ganske vist er “Iron Sky” den dyreste filmproduktion i Finlands historie, men efter Hollywood-standarder er dens budget direkte mikroskopisk. Omtrent 7,5 millioner euro har den kostet at lave (det svarer vel til benzinregningen på en Michael Bay-film), hvoraf den ene million er sponsoreret af forventningsfulde fans, som satte deres lid til filmmagernes vanvittige vision. Og deres investering har givet pote. “Iron Sky” er flottere end den gennemsnitlige, amerikanske blockbuster, og hver eneste cent kan vitterligt ses på lærredet. Det endelige opgør mellem Jordens og nazisternes rumskibe vækker varme minder om “Jedi-ridderen vender tilbage”, lydsiden tager kegler, og den slagkraftige musik af det legendariske, slovenske band Laibach supplerer billederne perfekt.
Ja, havde “Iron Sky” været en amerikansk produktion, var budgettet formentlig løbet op i 60-70 millioner dollars. Det har tydeligvis kostet filmmagerne talløse spande blod, sved og tårer – for ikke at tale om hele syv år af deres liv – at få færdiggjort “Iron Sky”, og deres enorme passion og entusiasme gennemsyrer hver eneste scene og smitter ofte. Så selvom “Iron Sky” langtfra er perfekt, er den et herligt alternativ til de kyniske, kommercielle samlebåndsprodukter, som Hollywood disker op med hver sommer. Og altså, come on, den har nazister fra månen, rumskibe og enorme laserkanoner!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet