London Has Fallen
Udgivet 30. mar 2016 | Af: Lasse Martin Jørgensen | Set i biografen
Gerard Butler er ikke typen, der nøjes med at slå sine fjender ihjel. Det kunne jeg ellers sagtens have levet med. De er trods alt terrorister på terror-tur til London. Væk med dem. Men Butler stiller sig ikke tilfreds med et simpelt selvforsvarsmord. I stedet vrider han sin slagterkniv med sadistisk velbehag, mens han holder en telefon op til terroristens skrigende mund, så hans bror i den anden ende af linjen kan opfange alle de fine, lydlige nuancer af det uhyggelige dødshyl. Alt imens USA’s præsident ser anerkendende til. Sådan hylder “London has Fallen” gang på gang vores laveste, mest ulækre impulser. Det er vist meningen, man skal juble over de retfærdiges hævn. Jeg havde nu mere lyst til at rejse mig og gå.
Handlingen er ikke andet end et tyndt påskud for at give den gas med lidt terror-sjov i Londons gader. Den britiske premierminister er død, og hans begravelse bliver hurtigt forvandlet til et terror-slagtehus for den vestlige verdens ledere. Europæerne er en flok hjælpeløse, hovedløse høns, der ikke magter at håndhæve de mest basale sikkerhedsforanstaltninger. Og hvis man er endnu mere eksotisk, så er man jo nok terrorist. Selv den lille, søde – men fareturende mørklødede – blomsterpige, der giver en hvid rose til den tyske kansler, ledsages af dyster underlægningsmusik. Det er bedst at være på vagt over for hele banden, forstås.
Når det skal være sjovt, så kravler præsidenten ud af det skab, hvor han har gemt sig for en flok terrorsvin. Han møder Butler, som leverer den dovne punchline: ”Det var på tide, du kom ud af skabet,” … Seriøst!? Det er det niveau, vi befinder os på. Hele tiden. Action-sekvenserne er udført med samme halvhjertede energi. Det er, som om folkene bag har tænkt, at publikum er villige til at æde hvad som helst, så hvorfor spilde tid og kræfter på at gøre det ordentligt? Når storbyens seværdigheder sprænges i luften, ser det så billigt og kunstigt ud, at jeg næsten sad og savnede – gys! – Michael Bay.
Jeg har det, som om det er mig, Gerard Butler har dolket i øjnene. At det er min mave, hans kæmpekniv graver i. “London has Fallen” er den værste actionfilm, jeg mindes at have set. Det puster til alt det værste i os. Frygt, vrede, racisme og sadismens forløsende hævn. Hvis vor tids ‘good guy’ ligner den sadistiske Secret Service-agent Banning, så er alt tabt.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet