Lost City of Z, The
”Ingen vil begribe, hvad vi har opdaget,” siger Percy Fawcett til sin søn. Det har han fuldstændig ret i. Jeg ved stadig ikke, hvad målet med eventyret var for Fawcett. For der er ikke meget eventyr og opdagelse over Fawcetts besættelse af den fortabte by, Z.
Desværre lover “The Lost City of Z” mere, end den kan holde. For eventyr er der ikke meget af på denne opdagelsesrejse. Et arkæologisk eventyr i Amazonas skal da have vilde indfødte, slanger og andre farlige dyr samt guld og grønne skove. Ligesom Indiana Jones. De farlige indfødte angriber da også vores helte. Yes, så begynder eventyret! Mere, tak. Yes, nu kommer de igen! Men nu bliver Fawcett bare venner med dem. Ej, altså! De virker altså ikke specielt farlige, selv om Fawcett og co. kalder dem vilde. Det er de altså ikke.
Eventyret bliver kun mindre eventyrligt tilbage i England. For man skulle da tro, at en film, der lover eventyr og opdagelse, ville foregå primært i det eksotiske. Næ nej, dramaet skal skam ligge og vente hjemme i England. Her venter Fawcetts kone og børn, de mistroiske Royal Geographic Society og 1. verdenskrig. I England er problemerne mange. Er kvinder lige med mænd? Kan vilde i Amazonas være lige så udviklede? Og så er der også lige en krig. Der bliver taget en masse gode temaer op, som dog ender med at forstyrre. Det forstyrrer det, jeg blev lovet: Eventyret.
Man skal holde, hvad man lover. Og lover “The Lost City of Z” mig eventyr i Amazonas, så skal den ikke give mig politisk drama eller familieforhold. Der må være mere eventyr end blot sygdom og sult. Jeg blev lovet et eventyr om den fortabte by, Z, men i stedet endte “The Lost City of Z” med at tabe mig. Jeg har stadig ikke den fjerneste idé om, hvad de opdagede.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
