Der er sket meget siden 1997. “Men in Black” kaldes nu MIB. Dengang jagtede K og J illegale aliens i New Yorks lokale gader – i 2019 står den på international rundrejse.

Nu er det “Thor: Ragnarok”-makkerparret Chris Hemsworth og Tessa Thompsons tur til at spille agenterne H og M – mand og kvinde i sort.

Netop kønsbalancen udfylder en central pointe i Matt Holloway og Art Marcums manuskript. “Iron Man”-forfatterne vil omskrive historien om mændene i sort.

For hvad skete der i virkeligheden den aften i toppen af Eiffeltårnet, hvor de sortklædte agentmænd – H og T – bekæmpede The Hive? Historien siger, at de to hvide mænd i sort blev helte, men vi ser det ikke.

Det gjorde vi i 1997, da Tommy Lee Jones og Will Smith bekæmpede et gigantisk insekt med rumpistoler og løsthængende jokes. Kemien var god. Jones var gammel og tør, imens Smith som ung og uortodoks betjent var indgangen til denne udgave af Jorden, hvor Sylvester Stallone og mange andre i virkeligheden var legale aliens i New York.

Dengang var der tale om en politikrimi tilsat humor fra det ydre rum. Nu er “Men in Black 4” en slags James Bond-film, der farer kloden rundt fra Paris over Marrakech til Napoli i jagten på en MacGuffin leveret af en død jababianer.

Det hele er blevet større, men opfindsomheden nærmest tilsvarende mindre. Rebecca Ferguson har fået en ekstra arm som våbensælgeren Riza, og så er der flere, vildere guns, end dengang Will Smith skød med sin lille tordenkylling.

Jeg savner K og J’s udforskning af det utrolige i den almindelige hverdag. Ægtemanden Edgar var i 1997 måske blevet overtaget af en alien. Nu er modstanderne to lysende effekt-væsener – langt fra hverdagen.

Og så mangler Chris Hemsworth og Tessa Thompson noget hjælp fra et manuskript, der fokuserer på sit mysterium – H og M er lige så nedbarberede som deres navne.

“MIB”-filmene handler jo egentlig om mennesker med en fucked up ‘work-life‘-balance. De ér deres arbejde – har opgivet alt andet. Den fanger “International” aldrig for alvor. I stedet er H og M reduceret til to arketyper.

Han er faldet af på den siden dengang i Eiffeltårnet – nu er han en arrogant mansplainer. Hun har aldrig mærket kærligheden og foretrækker logik. Han er smådum, hun er småklog.

Det er et par-setup, der er lige så trivielt, som “International 2” er uundgåelig, hvis “MIB”-billetsalget i både Paris, Marrakech og Napoli er stort nok.