Office, The – Sæson 1
Udgivet 4. dec 2006 | Af: The Insider | Set på DVD
Vi er igen på et kontor, hvor vores spøjse persongalleri befinder sig og flittigt ringer rundt til diverse institutioner og individer og forhandler salg af papir. Det er omtrent lige så kedeligt, som det lyder, så derfor er det op til medarbejderne selv at finde lejlighed til at more sig, hvilket deres chef, Michael Scott, ofte gør for dem – ufrivilligt. Et fiktivt kamerahold følger begivenhedernes gang, hvilket giver serien et unikt dokumentarisk præg, som mange serier har forsøgt at udnytte siden “The Office” begyndte på BBC i 2001. Miljøet føles ægte, og det giver komedien en form for attraktiv troværdighed, der lægger ekstra pres på lattermusklerne.
Ligesom et spædbarn skal “The Office” først lære at kravle og gå, før den kan løbe. I starten synes serien at lide af en smule afventende præstationsangst, og man skal lige vænne sig til det nye miljø, især hvis man har set den engelske serie. Forholdet mellem kontorets yndige sekretær, Pam (Dawn i den oprindelige serie), og den charmerende telefonsælger, Jim, var – efter Gervais’ eget udsagn – den gamle series absolut vigtigste element, hjerte og sjæl, og i første omgang føles det forkert, at skulle trækkes igennem det sideplot igen. Men det bliver heldigvis klart, at man heller ikke her ønsker at gentage sig selv. Ligesom den engelske serie bliver man overrasket over de mange rørende øjeblikke, der optræder iblandt al satiren, og som gør hele affæren ekstra plausibel.
Eftersom lydhastigheden naturligvis også øges, bliver tonelejet ofte også hævet, med mindre man gør en indsats for at ændre på pitch-niveauet. Som regel er forskellen minimal og utydelig, men her er den soleklar, hvorfor man mistænker en fejl i pitch- eller konverteringsprocessen. Hovedtemaet virker som et forhastet remix af den hyggelige originalmelodi, og personerne lyder som om, de har haft en heliumballon til at gå på omgang.
“The Office” er en serie, som er langt bedre, end den overhovedet har ret til at være. Denne første sæson er blot en forsmag på de delikate komiske godbidder, som seriens 2. og aktuelle 3. sæson leverer i sækkevis. Skuespillerne og manuskriptforfatterne var stadigvæk ved at falde til rette, og der synes af og til at være mere fokus på at adskille sig fra den engelske originalserie end at give den amerikanske udgave sit eget, solide fodfæste. Men her er stadigvæk masser af god underholdning, især takket være et fornemt skuespillerhold anført af mesterentertaineren Steve Carell. Serien ser godt ud på dvd, mens fans nok vil blive en smule irriterede over en problematik med lyden. De mange inkluderede slettede scener er fornøjelige.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet