En halvsløv banan

Jeg er vist blot en af mange, som har særlig varme følelser for den ukuelige abe Peter Pedal, hvis bøger gjorde så stort indtryk i de unge år. Her var for alvor en figur, man ikke alene kunne identificere sig med, men som også kunne gøre alle de gale streger, man ikke selv måtte.

Den elskelige abe fik så sin chance på det store lærred i 2006 med den lidt tandløse, men alligevel overraskende gode “Peter Pedal”. Takket være den films beskedne succes er der nu blevet lavet en direkte-til-dvd-fortsættelse, som på trods af oprindeligt at være henvendt til tv-skærmen alligevel er kommet op i biograferne herhjemme.

Denne gang omhandler balladen en tryllekunstner, hvis glansnummer består af at få en blå elefant til at forsvinde. Elefanten forsvinder dog for alvor, da Peter kaster sin kærlighed på den, og de to tager til Californien for at møde elefantens forældre sammen med manden med den gule hat. Tryllekunstneren tror dog fejlagtigt, at elefanten er blevet kidnappet, og snart er også en temmelig fjollet detektiv i hælene på de tre flygtninge.

Som i den foregående films tilfælde er målgruppen stadig de yngste biografgængere, og tonen er faktisk blevet endnu mere harmløs i denne omgang. Den første film havde enkelte spændingsmomenter, hvor hovedpersonerne kom i kvaler, men her er ingen nogensinde for alvor ude i problemer. Selv vores abeskønne ballademager er blevet gjort så artig, at hans status som uromager er så godt som fjernet. Særlig nysgerrig er han tilsyneladende heller ikke længere, og i modsætning til bogudgaven kan man ikke forestille sig, at filmens Peter Pedal nogensinde ville trodse et voksent forbud.

Selve fortællingen er mere eller mindre noget rod med et utal af sidehistorier, som aldrig bliver ordentlig forløst. Først er elefanten ulykkelig hos tryllekunstneren – så er han det tilsyneladende alligevel ikke. Så er de på vej til familien – men så forsvinder den historie også ud i horisonten. I stedet bruges der meget tid på, hvorvidt manden med den gule hat får sin lovede forfremmelse, men det er næppe en beretning, som det yngre publikum vil være særlig interesseret i.