’Det kommer aldrig til at give mening'.

Det er den centrale replik i “Retfærdighedens Ryttere”, der handler om at bearbejde meningsløsheden ved det største tab af alle – døden.

Døden indtræffer, da et S-tog rammes af en ulykke, hvor flere mister livet. Heriblandt konen til Mads Mikkelsens hårdtslående militærmand, der nu er alenefar til teenagedatteren Mathilde.

Men var det en ulykke? Det tvivler Anders Thomas Jensens nye hold af særlinge på. Måske var der en mening med døden – et attentat?

Sådan er rammen for “Blinkende lygter”-skaber Anders Thomas Jensens mest eftertænksomme film siden “Adams æbler“, der filmatiserede Jobs Bog-historien fra Det gamle testamente.

Denne gang handler det mere om psykologi frem for religion. Hvordan bearbejder man et tab uden mening?

Mads Mikkelsens svar bliver at finde en mening sammen med Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann, der er specialister i statistik, ansigtsgenkendelse og psykologisk bullshit.

Lars Brygmanns forstyrrede Lennart er den mest iøjnefaldende på holdet af retfærdige ryttere, der nu begiver sig ud på et usandsynligt hævntogt imod bikergruppen ‘Riders of Justice’.

Brygmanns figur er essensen af Anders Thomas Jensen, når bedst. Pertentlig præcis med irriterende viden om, at retsmedicinsk bevismateriale fælder gerningsmanden i 87,4 procents tilfælde af alle fjerndrab.

Men bag den blinkende deadpan-humor gemmer sig en mørk fortid af svigt og traumer, der har resulteret i 4.000 psykologitimer. Sådan cirka.

Det geniale ved “Retfærdighedens Ryttere” er dens simple genkendelighed. Dens søgen efter mønstre, efter mening i galskaben og en årsag til virkningen.

Sådan hjemsøger ‘Hvad nu hvis’-spørgsmålene den umage gruppe. Hvad nu hvis Mathildes cykel ikke var blevet stjålet? Det fik hende og mor til at tage toget. Hvad nu hvis Otto ikke havde byttet plads med Mathildes mor? Hvad nu hvis???

For det er altid mest bekvemt, hvis man kan handle eller finde mening. Kunne jeg have gjort noget anderledes – kan jeg gøre noget nu? Så tabet og døden giver mening.

På den måde minder Anders Thomas Jensens nye mig om Coen-brødrenes mest undervurderede, “A Serious Man“.

Her jages også svar i en lille film med den største mening.

Derfor vil jeg godt advare imod at reducere “Retfærdighedens Ryttere” til endnu en fra ham med “Blinkende lygter” og “De grønne slagtere”.

For selv om blodet flyder og maskingeværerne igen tømmes ude i en skov for sjov, så er det mere end endnu en røverhistorie.

Det er et seriøst godt juleeventyr, der i den grad giver mening.