Sauron er tilbage! Og han spilder ikke tiden… næsten…

Amazons nye pengegris har store sko at udfylde, når de inviterer os tilbage til Midgård med en ny sæson af ‘The Rings of Power’, der er baseret på det legendariske univers skabt af J.R.R. Tolkien. Og de har tilsyneladende heller ikke tænkt sig at spare på noget, for med et budget på over 50 millioner dollars per episode, overgår de nogen anden tv-serie i tv-seriens historie.

Nu rejser vi flere tusind år tilbage i tid, og jeg er først og fremmest glad for at se bekendte karakterer selv med nye ansigter. Her snakker jeg blandt andet om seriens hovedpersoner, de yngre udgaver af elverne Galadriel og Elrond. Vi møder også Elendil og hans søn Isildur, før de blev kongelige, og navne som Gil-Galad og Celebrimbor bliver bragt til live på min skærm for første gang. Som prikken over i’et har de endda lokket Howard Shore, der komponerede det vidunderlige soundtrack til Jacksons trilogi, til at skrive en del af musikken.

Så det er altså ikke uden grund, at mine forventninger var på størrelse med Dommedagsbjerget, selvom jeg må indrømme, at de dalede drastisk efter første sæson.

Den nye sæson tager et fast greb, hvor den forrige slap – ved afsløringen af Saurons sande identitet, og udfoldelsen af hans onde plan. Og det er faktisk fedt at få lidt forhistorie og måske endda forståelse for Sauron, som vi før kun har kendt som en ond ildkugle i en fjern ende af verden.

Vi får også et dybere indblik i dagligdagen som ork, et folk der engang var elvere, men nu er korrumperet og udstødt af de “rigtige” elvere. Nu søger de blot et land for sig selv, og ser sig derfor tvunget til at følge ledere, der selv ønsker at opnå magt med alle midler.

Desværre er seriens helte ekstremt endimensionelle. Det er tydeligt, at vi skal holde med dem, for de har kun rene intentioner, og får altid ret. Og hvis det ikke var åbenlyst nok, at de er “gode”, siger de det nok i en replik et sted. Det bliver ganske enkelt bare for kedeligt, og for mig bæres serien udelukkende af Sauron og hans sammenspil med elversmeden Celebrimbor.

Man holder altså fast i dem, man allerede kender fra Tolkiens værker, men når det kommer til seriens nyskabte karakterer, må jeg ærligt indrømme, at jeg havde glemt de fleste siden sidste sæson.

Udover det, er det faktisk som et friskt pust, at man ikke kender de fleste skuespillere fra større roller udover serien. Det hjælper gevaldigt på karakterernes troværdighed, og hvis man kigger på seriens budget, har det vist været et helt bevidst valg. Det er et valg, jeg respekterer, men alligevel kunne jeg godt ønske mig at der ikke blev overspillet helt så meget.

For det ligner meget af tiden et teaterstykke. Vores opmærksomhed fanges indimellem af en actionscene eller to, og derefter skal vi “vente” resten af tiden på at forskellige karakterer snakker om deres følelser blandt forskellige kulisser. Og jeg siger ikke, at film kun skal være action. Men hvis serien skal være drevet af dialogen, forlanger jeg stadig, at det skal være interessant at høre på.

Det er en serie, der konstant kæmper med at holde på hemmeligheder, for den har ikke nogen, selvom den kraftigt insisterer. Man er aldrig helt fremme i sædet når Elrond eller Galadriel er i livsfare, for vi ved godt, at de overlever. Vi kender allerede til Saurons plan om at smede en masse ringe, og vi ved jo, at han ender med at gøre det. Vi ved, hvem der ender på toppen af de politiske intriger i menneskeriget Numenór, og vi ved, hvad der venter Morias dværge, når de graver for dybt og grådigt.

Og til sidst har vi allerede gættet identiteten på den “mystiske” figur, der ramte Midgård som en komet i seriens allerførste afsnit. Han er høj, klæder sig i gråt ligesom hans lange hår og skæg, og så har han magiske kræfter og et særligt venskab til det hobbit-lignende folk. Alligevel skal vi trækkes gennem en lang og pinefuld gætteleg, der indtil videre har strukket sig over hele serien.

Men flot at se på, det er den. Hvis pengene hverken er brændt af på skuespillere eller forfattere, så er de på det visuelle. Kulisserne er en konstant fryd for øjet, og den ellers hyppige brug af CGI er næsten ikke til at sætte en finger på. Og så skal den tilmed have ros for brugen af praktiske effekter når det kommer til kostumer og makeup, her tænker jeg især på de forbløffende livagtige orker. Endelig bemærkede jeg også, at de kvindelige dværge har fået skæg, selvom det kun er i form af et par beskedne bakkenbarter. Jeg elsker at se det.

Anden sæson af ‘The Rings of Power’ ender med at ride med på en ærgerlig trend af lazy writing. Den prøver ihærdigt at leve op til sit materiale, men det føles aldrig ægte og beskidt, som filmtrilogien f.eks. gjorde. Alt i alt en serie, vi i virkeligheden ikke behøvede, men som heller ikke gør mere skade end nødvendigt. Der er planlagt op til fem sæsoner, og de mangler tydeligvis ikke pengene til at lave dem.

De første tre afsnit af Sæson 2 har premiere på Prime Video d. 29. august.