See – Sæson 1
Udgivet 1. nov 2019 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set på Apple TV+
De blinde kan ikke se “See”. Men nu kan de i hvert fald føle sig inkluderet over den første store serie på Apple TV+.
Det er ganske vist Jason Momoa, som jeg ser i hovedrollen som den blinde Baba Voss, men rundt om ham findes ægte blinde i små biroller.
Præmissen er tydelig i dette første pilotafsnit ud af i alt 10 episoder, der udgør første sæson af “See”.
I en post-apokalyptisk fremtid har kun to millioner mennesker overlevet et virusangreb, som til gengæld har gjort den resterende menneskehed blind.
Sådan følger “See” trenden fra sansefilm som “A Quiet Place” og “Bird Box“, hvor det er forbudt at enten tale eller se.
I “See” kan de ikke se den fantasyverden af primitiv stammekultur, de nu lever i. Den nye kultur har også bibragt en ny religion: Lyset er det onde, alle bør leve i mørke.
Her starter “See”, der begynder med en nærmest kristen fødsel af ikke bare et, men hele to mirakelbørn – de kan se!
Derfor jages Baba Voss’ stamme nu af vilde Witchfinders, der definitivt vil slukke lyset hos de nyfødte tvillinger.
Det er dramaturgisk ligetil. Og lige så forudsigeligt som fødslen af endnu en streamingtjeneste, der insisterer på, at de har den næste “Game of Thrones”.
Som i enhver anden fantasyserie må de blinde nu ud på en farefuld færd, imens der planlægges ondt i hovedstaden, som vil holde undersåtterne i mørke.
Problemet er, at det er mest spændende for de blinde medvirkende.
Således er det dramatiske højdepunkt, da Baba Voss og de andre skal krydse en hængebro, som de faktisk ikke vidste fandtes, fordi de ikke kunne se den.
Men nu hvor de er tvunget på flugt, så finder de den altså. Nu skal den krydses.
Det må naturligvis være en vild oplevelse at krydse en hængebro i det høje for en blind. Mindre vildt er det at se det ske.
Modsat kæmper de blinde mod den blinde modstand, som kunne de nærmest se. Det er okay kamp, men de to scener viser også, at vejen frem er svær at se for “See”.
Det er både et handikap og helt ligegyldigt, at de mangler synet i stedet for at satse 100 procent på blind paranoia.
Derfor kommer jeg næppe til at se mere “See”. Jeg ved ikke, om satsningen fra Apple TV+ ville være en stor oplevelse at se for blinde, hvilket de naturligvis ikke kan.
Men her set fra lyset er et liv uden “See” ikke det store tab for hverken dem med eller uden syn.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet