Seventh Son
Udgivet 21. jan 2015 | Af: paideia | Set i biografen
Der er intet i vejen med en underholdende actionfilm til at blæse hjernen ud. Ikke alle biografture behøver at være transformative oplevelser. “Seventh Son” har ikke de store ambitioner ud over at levere et godt fantasy-drøn. Om bogen, som filmen er baseret på, har potentiale til andet og mere end det, skal jeg ikke kunne sige, men efter eklatante fantasyfiaskoer som “Eragon”, “Winter’s Tale” og “Legend of Hercules” er det rart at se en film, der ikke tager sig selv for alvorligt.
Det visuelle indtryk plages af en lidt for billigt udseende CGI, der i enkelte scener falder helt igennem. Djimon Hounsou har en i øvrigt ganske overflødig rolle som en troldmand, der kan forvandle sig til en gigantisk øgle. Det er skræmmende indtil øglen begynder at bevæge sig, og så bliver det ufrivilligt komisk i stedet for. Jeg kan heller ikke komme mig over det indtryk, at størstedelen af filmens sets er bygget primært som kamparenaer, sekundært for den gode fortælling. Til tider virker det, som om karaktererne bevæger sig rundt i et computerspil.
Det største problem er, at fortællingen uden omkring den heftige action ofte bliver irriterende overfladisk. I ulideligt lange snakkescener introduceres Malkins søskende, som så efterfølgende aldrig bliver udfoldet og kun tjener som mere og mere outrerede fjender for heltene at kæmpe imod. Så havde jeg egentlig hellere set Julianne Moore skule sig igennem nogle flere scener. Generelt er der ikke dybde nok i filmens univers. De kræfter var bedre brugt på flere monstre.
“Seventh Son” minder mig på om et computerspil: først en actionsekvens, så lidt ploteksponering, så en jagtsekvens til at teste reflekserne og så kamp imod en mini-boss. Gentag, indtil man løber tør for penge eller ideer. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det bliver forudsigeligt. Plottet er lokomotivet, der kører os fra start til slut på et snorlige spor af skinner.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet