Spider-Man 2.1
Udgivet 25. maj 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
“Spider-Man 2” er længder bedre end sin forgænger. Den første film var god til at etablere persongalleriet og universet, men filmens sidste halvdel konstituerede én lang stribe af kedsommelige klicheer, og selvom Willem Defoe gjorde alt, hvad han kunne, så fungerede Green Goblin slet ikke. Det samme kan heldigvis ikke siges om skurken her i “Spider-Man 2.1”, Doc Ock, som spilles af en uhyre veloplagt Alfred Molina. Der er en tragisk dimension over figuren, som gør ham til en af genrens mest mindeværdige skurke.
Og effekterne, selvom de stadigvæk til tider virker en anelse for kunstige, er også markant bedre end i den første film – Spider-Man ligner ikke længere verdens dyreste tændstikmand. Doc Ocks fire mekaniske blækspruttearme er enormt flotte, og kampen mellem Doc Ock og Spider-Man på et tog i høj fart er både filmens og hele trilogiens absolutte højdepunkt.
Denne nye udgave af filmen byder på 8 minutters ekstra scener. Størstedelen af det nye materiale er kortvarige momenter, der er med til at give karaktererne lidt ekstra fylde. Bl.a. er det fantastiske tog-opgør og adskillige dialoger blevet forlænget en anelse. Scenen, hvor Spider-Man støder på en reklamemand i en elevator, er også ændret, og det er den eneste af de nye scener, som virker lidt malplaceret – mest fordi der er skruet en tand op for humoren, og scenen uheldigvis kommer lige før et lettere tragisk øjeblik.
Resten af ekstramaterialet befinder sig på udgivelsens 2. disc. “Sneak Peek: Spider-Man 3” (3 min.) er et ultrakort og overfladisk kig på “Spider-Man 3”. Traileren til treeren ligger også på discen.
Man har muligheden for at se en 5 minutter lang optagelse af Danny Elfmans orkester, mens de spiller, sideløbende med at man enten ser filmen eller Elfman selv, som interviewes. Interviewet er tydeligvis gammelt, da Elfman her siger op til flere positive ting om Sam Raimi. Elfman har siden hen udtrykt stor forargelse over instruktørens manglende respekt for komponisten under arbejdet på toeren. Elfman har derfor heller ikke komponeret musikken til “Spider-Man 3”.
De sidste tre featuretter hedder “Inside Spider-Man 2.1” (14 min.), “With Great Effort, Comes Great Recognition” (8 min.) og “Villains of Spider-Man” (14 min.). I den førstnævnte dokumentar bliver ændringerne i 2.1-udgaven af filmen gennemgået. “With Great Effort” handler om dem, som modtog Oscars for bedste effekter for filmen. Ganske sødt og muntert. “Villains” fortæller primært om skurkene i “Spider-Man 3”, og vi får lov at se masse designs, interviews med diverse filmfolk og skuespillere, samt ‘behind-the-scenes’ optagelser og klip fra filmen.
“Spider-Man 2.1” byder på 8 minutters nye optagelser, som hverken gør filmen bedre eller værre. Der er stadigvæk tale om en utrolig underholdende, uhyre gennemført og endda rørende superheltefilm, som både finder tid til at imponere via storstilede actionscener og sine mange intime, følelsesladede momenter. Transferet er imponerende, lydsporet er et af årets bedste, og så er der en del, men ikke just masser af godt ekstramateriale. Alligevel henvender udgivelsen sig primært til folk, der endnu ikke har set eller købt “Spider-Man 2”, eller fans, som bare må og skal eje alt, der har med den populære superhelt at gøre.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet