Step Up: All In
Udgivet 13. aug 2014 | Af: paideia | Set i biografen
Jeg er åbenbart Filmz’ ekspert i dansefilm. Jeg er ikke sikker på, hvordan det skete eller hvilke umenneskelige forbrydelser, jeg har begået i et tidligere liv for at fortjene det. Ingen kan give mig de to timer tilbage, jeg tilbragte i biografen, så tillad mig i det mindste at spare jer for fem minutters læsning: “Step Up: All In” er en ret dårlig film. Skulle I have brug for uddybende argumenter, eller hvis I bare er sadister, der nyder at svælge i andre menneskers ulykke, så læs endelig videre.
Forladt af sit crew må Sean finde en måde at tjene penge, så han kan blive ved med at danse. Meget belejligt annoncerer en underlig popstjerne, der er en forbløffende usjov parodi på Lady Gaga, en konkurrence i Las Vegas, hvor præmien er en tre-års kontrakt. Åh, mon det lykkes for vores helt at samle et hold af dansere og vinde konkurrencen? Manuskriptforfatteren er tydeligvis af samme skole som folkene bag de tv-film, der med jævne mellemrum kører på Disney Channel. Vi befinder os i en verden, som er sukkersød og overfladisk og fyldt med bekymrende stereotyper og banale moralske pointer.
Det dumme plot, den horrible dialog, de utilfredsstillende skuespilpræstationer og den irriterende og allestedsnærværende product placement for forskellige sociale medier til trods så har filmen dog positive elementer. Først og størst blandt dem er dansescenerne. “Step Up: All In” er ikke overraskende en film, der lever i de gennemkoreograferede, stramt klippede og ekstravagante dansenumre. Her skydes der endelig noget energi og sjæl ind i filmen, og karaktererne holder befriende deres kæft. I forlængelse af konceptet med at trække de tidligere film ind har man også valgt at blande en masse forskellige stilarter sammen, hvilket virker forbløffende godt og giver god variation i koreografien.
Hvis man skulle undre sig over, at filmen trods alt kan snige sig op på to stjerner, så er det især dansen, der gør det. Derudover er en vægtig grund den på alle måder skrækkelige “Battle of the Year”, som jeg anmeldte sidste år. I det mindste vil “Step Up: All In” formå at begejstre eller i mangel af bedre underholde sin målgruppe. Det er nok den største ros, det er muligt for mig at give filmen: Den er ikke så dårlig som den værste film, jeg har set i årevis.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet