Steve Jobs

InstruktionDanny Boyle

MedvirkendeMichael Fassbender, Seth Rogen, Jeff Daniels, Kate Winslet, Michael Stuhlbarg, Katherine Waterston

Længde122 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen21/01/2016


Anmeldelse

Steve Jobs

4 6
IT-røvhullets Macværk

Hvis Mark Zuckerberg var utilfreds med sit portræt som indadvendt røvhul i “The Social Network”, så ville Steve Jobs sikkert også være det med sit nye filmportræt, hvis han da stadig var i live til at se “Steve Jobs”. Det er Aaron Sorkin, der har skrevet begge de knap så smigrende portrætfilm om to af historiens største IT-personligheder, der ændrede den måde, vi lever på. Med deres opfindelser. Fordi de er/var genier. Og måske fordi de er/var røvhuller?

Selv om det er billedglade Danny Boyle, der her instruerer, så er “Steve Jobs” en rendyrket Sorkin-film. Det er tempo, dialog og tempo i dialogen. Masser af tempo! Det her er mennesker, der taler. Når de står, og når de går. Walk and talks blev som filmdisciplin opfundet af Sorkin med “The West Wing”, hvor magtmennesker i højt tempo gik og snakkede, hvorefter de, imens de gik og tempotalte, skiftede samtalepartner uden klip eller afbrydelser i snakken. I “Steve Jobs” er alt andet end snak pillet væk – det er det reneste Sorkin-fiks.

Det begynder lige så meget på og snakke-hårdt som i “The Social Network”. Titelrollens IT-røvhul snakker sin sympati langt væk. Benægter kendskab til datter med en hjemmebrygget algoritme, som peger på, at 94 procent af amerikanske mænd kunne være faderen. Kvinden tager det som en fornærmelse – skulle hun have haft sex med så mange? Han ser det som kolde fakta – det er det, blodprøven teoretisk set siger. Sådan indledte Mark Zuckerberg også med at ødelægge sit forhold til en kvinde i “The Social Network”, der motiverede nørden til at lave Facebook. Det er den samme manuskripttaktik, som forfølges hos “Steve Jobs”.

Således forklares iMac-succes med Jobs’ privatliv, der, ifølge Sorkin, drev ham. Mennesket bag Mac-maskinen. Men fortællemæssigt sker det ikke udspændt over flere år som i “The Social Network”, men derimod hyperintensivt i tre næsten-real time-nedslag. Som tre teater-akter. Før præsentation af fiaskoen, genrejsningen og successen. Fra Macintosh til iMac. Med Michael Fassbender som magtklog og evigt knævrende i titelrollen, der gerne ofrer kolleger og venner i jagten på Æble-tronen. Fassbender gør Jobs med de mange Sorkin-ord truende, belærende og ret sjov.

Som da han truer med offentlig gabestok til overnørden, der ikke kan få Macintosh til at sige ”Hej” få minutter inden præsentationen. Han har haft tre uger til at fikse det – Gud byggede Universet på én enkelt uge, humor-truer Jobs i den her magtfilm, hvor forbrugerne i præsentationssalen opleves som medlemmer af en religiøs sekt, der køber alt det, som Apple-Guden skaber til dem. Det er kun en nærmest ugenkendelig Kate Winslet, der frygtløst byder ham op. Hun er hans arbejdskone – fornuft og samvittighed, der meddeler magtmennesket, at der er vigtigere ting end succes i verden.

Det snakkende Apple-par er hovedattraktionen i et portræt, der aldrig hviler efter den første scene. Der er så meget, der skal siges. Lidt for tydeligt til tider, som når ven-kollegaen Steve Wozniak belærer om, at man ikke behøver at være et røvhul, fordi man er dygtig. Den lektie lærte Zuckerberg også af Sorkin – nu ved endnu et IT-røvhul det.


Kort om filmen

Få inkarnerer i samme grad udviklingen af de computere, der har ændret vores måde at kommunikere på, ja hele vores verdenssyn, end netop Steve Jobs. I tre nedslag i hans karriere skildrer Danny Boyles “Steve Jobs” det komplekse menneske bag myten – og de mennesker som han samarbejdede med, fik til at yde deres ypperste, tyranniserede, svigtede, udkonkurrerede. Fra lanceringen af Macintosh-computeren, der også blev Jobs fald, over NeXT-kuben, der udfordrede hans gamle selskab, Apple, til præsentationen af iMac, der startede hele den digitale revolution støder han sammen med de samme mennesker: Computergenierne Steve Wozniak og Andy Hertzfeld, John Sculley, manden der fyrede Steve Jobs, ekskæresten Chrisann og datteren Lisa, som Jobs ikke vil vedkende sig – og marketingchefen Joanna Hoffman, der prøver at holde trådene sammen i de hektiske minutter op til alle de tre produktpræsentationer.