Syngende “Zootropolis”

Jeg forstår godt, hvorfor Illumination altid intro-indleder sine animationsfilm med de gule minions. Det er det bedste, de har. Måske det eneste? Endnu er det i hvert fald ikke kommet mange andre gode idéer ud af studiet med de gule grinebidere. Det ændres ikke med “Syng”, der går ud på, at man har lavet en sæson “X Factor” med dyr.

Det er ellers kun fem måneder siden, at selv samme Illumination forsøgte sig med dyr i “Kæledyrenes hemmelige liv”, hvor attraktionen skulle være, at kæledyr kunne tale. Intet andet. Så var der straks større idé hos Disney i foråret, hvor “Zootropolis” brugte nuttede kaniner og farlige løver til en historie om forskellighed og inklusionspolitik i en moderne storby. I den henseende finder “Syng” sted i den anden ende af Zootropolis.

Her er den eneste ambition nemlig at give folk det, de vil have. Det siger teaterejer Buster Moon selv. Han er en koalabjørn. Og så er han dårlig til at lokke publikum til sine forestillinger, så nu skal de få det, de vil have. Og det er som bekendt dem selv. Folk vil se på sig selv. Gerne imens de synger mellemgod karaoke i “X Factor” eller “The Voice” eller “Idol” eller noget andet middelmådigt på en fredag. Og det får de så.

For det eneste, Moon vil, det er at få kunder i butikken. Engang var han forgabt i teatret. Han ville give kvalitet til folket. Kunstneren på scenen skulle være dygtig, præcis som bageren er bedst til at bage, og mekanikeren til at fikse biler. Sådan er det ikke mere. Nu skal bageren og mekanikeren selv på scenen. Eller som i “Syng”, hvor det er en bankrøver-abe, en hjemmegående mor-gris, en pindsvine-punker, en genert elefant og en lille mus med et stort ego. Bevares, de synger da okay. Men hvorfor er det ikke nok at synge for familien eller for sig selv derhjemme? Musik giver åbenbart kun mening på en scene med en præmie på 100.000 dollars.

Det er selvfølgelig fint, at grisen gerne vil være andet end professionel mor for 25 grisebasser og en orne. Og det er også sympatisk, at aben Johnny vil ændre løbebane, så han ikke ender i spjældet som farmand. Men jeg er ikke sikker på, at det sker på en scene, hvor man synger sikre hits med Katy Perry, Taylor Swift eller Leonard Cohens udpinte “Hallelujah”. Det bliver jo aldrig til kvalitet eller kunst, men blot selvrealiserende karaoke i en reality-verden. Havde minions så i det mindste kigget forbi til en sang. Det havde været originalt.