Jørgen Leth Collection 6: De tidlige eksperimenter
Udgivet 31. jan 2010 | Af: kaduffo | Set på DVD
Det bizarre ved at lancere en anmeldelse af “The Jørgen Leth Collection 6: Eksperimentalfilmene” netop nu synes evident med instruktørens mangeårige liv på Haiti, hvor den foreløbige kulmination for både han og for landet er det voldsomme nylige jordskælv, der har lagt særligt hovedstaden Port au Prince i ruiner. Ligesom landets historie er også Jørgen Leths liv præget af de store dramaer, de voldsomme scenarier og de emotionelle udbrud. For få år siden befandt han sig i orkanens øje, en nypuritansk heksejagt fortrinsvist orkestreret af de mere sensationshungrende medier i Danmark. Men alligevel formår Leth altid at komme ovenpå igen og levere nyt indskud til dansk dokumentarisme som den fænomenale betragter, han immervæk er.
Og hvilken afslutning. Udgivelsen sprudler af markante og unikke bidrag fra den enerådige kunstner til den danske filmkunst. Samarbejdet med det poetiske og det billedskønne fornemmes i den dragende, men ultrakorte “Ofelias blomster”, mens en trods alt mere stueren dokumentar om vores allesammens dyrehave i “Dyrehaven, den romantiske skov” alligevel har en ekstra dimension og med afsæt i Vivaldis fire årstider fortæller historien om den gamle have. I begge tilfælde fornemmes dialogen omkring det filmiske arbejde med maleren og kunstneren Per Kirkeby, som særligt giver sig til kende i de stilistiske billedopsætninger.
Udgivelsen viser her eksempler på noget af gruppens kunnen, der i de første spæde forsøg mest af alt handlede om at tage en tur i Dyrehaven hver især udrustet med et smalfilmskamera filmende på må og få, hvad der dukkede op på deres vej. Men gruppen viste i sin levetid også muskler inden for mere etablerede produktionsmønstre, om end universerne her næppe kunne kategoriseres under det kommercielle. I “Eftersøgningen”, der fortrinsvist er filmet på den jydske hede, skinner de dogmatiske principper igennem, mens et stærkt fokus på eksistentialismen og livets forgængelighed er allestedsnærværende. Det er en stilfuld og sanselig oplevelse, der vidner om en stor kunstnerisk begavelse hos flere af gruppens medlemmer.
Udgivelsen samler en lang række af hovednavnets film over en længere årrække, og derfor veksler formaterne i sagens natur hyppigt mellem 16:9- og 4:3-formatet. Kvaliteten er grundlæggende acceptabel, om end en smule edge-enhancement, digitale forstyrrelser og støv indfinder sig undervejs. Generelt er både kontrast og farvetemperaturer stabile, og udtværinger er der ingen af. Mest tydelig er det faktum, at film af ældre dato er plaget af tidens tand.
Samme forhold gør sig gældende for lydsiden, der veksler mellem mono og stereo. Dialogen er tydelig og præges ikke af overstyringer, mens brugen af taffelmusik flere steder giver et eminent tilskud. Atmosfæren er tillige velfunderet, mens støj enkelte steder gør sig bemærket. Men det kan nu kun forventes den tilløbne alder på enkelte af værkerne taget i betragtning.
Det er næsten lige før, ekstramaterialet er mere interessant end udgivelsens hovedåre. “27 Scenes About Jørgen Leth” er i spillefilmslængde og tegner et avantgardistisk og formalistisk billede af Leths værk, mens “11 personlige udsagn om Jørgen Leth og hans værk” lader den danske filmindustris fremmeste damer og herrer ytre sig omkring deres personlige forhold til benævnte instruktør. En række kortere indslag gør sig også gældende, og her er “I Take Notes (W.I.P)” uden tvivl det mest bemærkelsesværdige indslag med en oplæsende Jørgen Leth, der i studiemiljø suppleres af en jazzet trio. Sjældent er jazzmusikken – en af Leths darlinge – følt så nærværende og intens. Og det samme gør sig også gældende for Leth. Elegant ekstramateriale.
Jørgen Leths rejse i livet har ikke været uden komplikationer. Men hver gang, det ser allerværst ud, rejser han sig endnu engang, synes endnu stærkere end før og tager til genmæle. Heldigvis. For instruktøren er et af de ypperste og nok også mest undervurderede eksempler vi har på moderne samtidskunst. Hans bidrag til den danske kulturarv er ubestridelig og uvurderlig, så derfor er denne udgivelse et mageløst kapitel i bogen om Leths liv og levned. Men det bliver forhåbentligt ikke det sidste, vi hører til ham.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet