Mød forældrene – igen

Hvorfor ændre en vinder-formel? Sådan må John Hamburg tænke. 1. Juledag i år 2000 fik “Meet the Parents” dansk premiere. Her var John Hamburg manuskriptforfatter. Præcis seksten år senere har han indtaget instruktørstolen og udskiftet Robert De Niro og Ben Stiller med Bryan Cranston og James Franco. Formlen virkede for seksten år siden, men mødet mellem svigerfar og søn 16 år senere er bare ikke det samme.

Det til trods for at historien er næsten identisk. Endnu en gang handler det om et anstrengt forhold mellem en far og datterens nye udkårne, som faderen ikke kan udstå. Her er det rart at se Bryan Cranston tilbage i den kærlige og knap så badass faderrolle som Ned, præcis som da han var Hal i serien “Malcolm i Midten”, før han endeligt lagde verden for sine fødder som den kræftramte kemilærer, Walter White i “Breaking Bad”.

Og mon ikke Hr. White alligevel har haft en finger med i spillet? For jeg ved ikke, hvilke stoffer eller hvilken formel han har brugt, men den kemi, han skaber sammen med James Franco som svigersønnen Laird, er dejlig. For jeg har sgu en svaghed for James Franco, der tager drengerøven ud i det ekstreme (tænk “Pineapple Express”). Derfor er det en fryd at se Lairds forklaring af ordet bukkake for den nye svigerfar.

Men kemien rækker ikke til mere end et grin i ny og næ. I stedet for at køre solo på charmen fra de to, så satser Hamburg i stedet på momenter, hvor der er dømt decideret toilethumor, der fremkalder så megen hovedrysten, at jeg fik hold i nakken. Nej, det er ikke sjovt, at Ned bliver spulet i røven at et japansk toilet. Nej, det er ikke sjovt, at Laird falder ned i et kunstværk fyldt med tis. Øv, hvor kunne du altså have få meget mere ud af en skuespiller som Cranston.

For selvfølgelig skal der også satses på fjollede biroller og ‘ej-hvor-grineren-de-var-med’-cameos. Problemet er blot, at birollerne er så usjove og irriterende. Nej, Lairds ‘tysk-accent-bærende’-ven, der overfalder ham i ny og næ for at forberede ham på overfald, er ikke sjov, men tværtimod enormt forstyrrende og irriterende. Neds kone spilles af Megan Mullally med den fistelstemme, der gjorde hende populær som Karen i “Will og Grace”. Hendes ironiske kommentarer er sjove første gang, men herefter ønskede jeg hende glemt i den hedengangne sitcom. Og sidst, men ikke mindst, så bliver det ikke fedt, at Elon Musk pludselig dukker op. Hvem er han, spørger du? Ja, det måtte jeg også slå op. Why him!