Zootropolis
Udgivet 10. feb 2016 | Af: Anders Brendstrup | Set i biografen
Disney har gennem tiden gjort en del krumspring for at afholde sine tegnede dyr fra at æde hinanden foran skræmte småbørn. Instinkterne ruger nedenunder Mufasas gødningsforedrag i “Løvernes konge” eller fiske-afholdsgruppen i “Find Nemo”, men jagten og slagtningen sker altid uden for kameraet. Det gør den også i”“Zootropolis”. Faktisk er den helt forsvundet i takt med, at evolutionen har lært rævene at gå med skjorte og kaninerne at køre traktor. Tilbage står det skrøbelige forhold mellem dem, der engang åd, og dem, der blev ædt – en ret genial præmis.
Langt fra gulerodsfarmen og politiakademiets (lidt for nemme) udfordringer tårner Zootropolis sig nemlig op. En ægte storbyjungle. Og storbysavanne og storbyarktisk tundra mm. New York lagt ud som en parodi på menneskets zoologiske haver, der smækker kolde og varmblodede dyr sammen i en let overskuelig form. Her er folk hurtige, smukke og spændende, men også feje, tyvagtige og småracistiske. Dyrene har fået vores skjorter. Og med dem også vores fordomme. “Zootropolis” helt store styrke er den lethed, hvormed den pointe flettes ind i en kriminalgåde om forsvundne pattedyr.
Det hele fremstillet i smuk animation, der dog sagtens kunne havet været 3D foruden. Der har skullet tegnes meget pels, men det ligner, at animatorerne har haft en fest med at style dyrene i pastelfarvet gennemsnits-amerika. En kanin i jeans er også meget nuttet. Eller det er faktisk kun kaniner, der må kalde hinanden nuttede. Vi bliver på en meget fin måde hele tiden mindet om de sociale konstruktioner, der er vores eget forsøg på at styre nogle gamle instinkter.
“Zootropolis” er en overraskende moderne tegnefilm, der vinder på at bruge nogle ældgamle tricks og vise, hvor fjollede selv samme tricks er. Som at se en dresseret cirkusbjørn smide kjole og cykel og køre væk i en Opel. Disney lader nok en gang dyr lege mennesker, men denne gang med et selvbevidst drej, der resulterer i halvanden times præcis actionsjov og et kvarters unødvendig udtoning.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet