Vi vil i redaktion gerne ønske alle vores kære brugere et godt nytår.

Filmåret 2003 stod først og fremmest i hypens tegn og blev året for uindfriede forventninger. Listen over film som på papiret burde have været store underholdningssucceser var ligeså lang som listen over film der ikke formåede at indfri de store forventninger: “James Bond: Die Another Day”, “Daredevil”, “Hulk”, “Charlie’s Angels: Full Throttle”, “Star Trek: Nemesis”, “Terminator 3: Rise of the Machines”, “League of Extraordinary Gentlemen” og ikke mindst de to “Matrix”-efterfølgere levede blandt en stor del af publikum ikke op til den hype der var blevet bygget op omkring dem.

Enkelte store film – “X2”, “Kill Bill: Volume 1” og “Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage – leverede varen, men ellers skulle de gode biografoplevelser findes blandt mindre film som “8 Mile”, “Bowling for Columbine”, “Spider”, “Punch-Drunk Love”, “Phone Booth”, “Confessions of a Dangerous Mind”, “The Pianist”, “City of God” og “Spirited Away”.

I den danske andedam klarede sikre publikumsmagneter som “Se til venstre, der er en svensker”, “Midsommer”, “Anja efter Victor”, “Lykkevej” og “Elsker… elsker ikke” sig som forventet, mens mere ambitiøse og eksperimentelle film, som Thomas Vinterbergs “It’s All About Love” og Nicolas Winding Refns “Fear X”, ikke rigtig formåede at finde et publikum. Og så var der selvfølgelig årets nok mest anmelderroste danske film, Lars von Triers “Dogville”, som til stor overraskelse for mange ikke vandt De Gyldne Palmer i Cannes. Dette overskyggede næsten helt det faktum at Christopher Boes “Reconstruction” faktisk løb med hele to priser i Cannes, nemlig ungdomsjuryens pris for bedste film samt det Gyldne Kamera for bedste debutfilm.

2004 byder slet ikke på den samme filmhype som 2003 og kan derfor forhåbentlig kun overraske positivt. Større film som “Harry Potter and the Prisoner of Azkaban”, “Spider-Man 2”, “Troy” og “Kill Bill: Volume 2” venter godt nok forude, men det er sandsynligvis mindre projekter der vil præge filmåret 2004 – nogle af disse kunne være Sofia Coppolas “Lost in Translation”, den kritikerroste “In America”, “Hellboy” og Mel Gibsons kontroversielle “The Passion of the Christ”.

Det er selvfølgelig blot indtil det igen går løs i 2005 med store film som Peter Jacksons “King Kong”, “Indiana Jones 4” og “Star Wars: Episode III”!

Men indtil da ses vi i 2004!



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#1 nakalay 20 år siden

Alles Gute im Neuen Jahr!
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#2 filmz-nemesis 20 år siden

Jeg har personligt haft det bedste biografår i mit lange liv, derfor har jeg også svært ved, at se der skulle komme et biografår der skulle kunne nå 2003 til knæhaserne.

Til vi ses i det nye år, må i have en god nytårsaften og pas nu på fingerne, i skal jo bruge dem til, at skrive på filmz.
Gravatar

#3 filmz-Plast 20 år siden

King Kong kommer altså først i 2006...
Gravatar

#4 hurin 20 år siden

"Lars von Triers "Dogville", som til stor overraskelse for mange ikke vandt De Gyldne Palmer i Cannes."

Overraskelse? Det var da vist kun en overraskelse for de danske anmeldere, som har en kedelig tendens til at rose danske film langt udover, hvad de har fortjent.
Det er desværre mit indtryk at når det drejer sig om en dansk film, så er anmelderne ikke ulig dem i "Kejserens Nye Klæder" der ikke ville indrømme, at de ikke kunne se noget.

Iøvrigt er "Dogville" slet ikke en film men et teaterstykke. Den burde slet ikke have været med i Cannes.
Zardoz has spoken
Gravatar

#5 inflector 20 år siden

Ja godt nytår til alle herinde, spændende at se hvad det nye år har i vente :)
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#6 putandtake 20 år siden

Godt Nytår, men er det ikke en lidt tvivlsomt udsagn at medregne "James Bond: Die Another Day" til de film, der skuffede i 2003? Den var en stor publikumssucces og de fleste af anmeldelserne var også ganske pæne.
Gravatar

#7 origin 20 år siden

Godt nytår til alle sammen...
Try sticking your head up your ass.. See if it fits
Gravatar

#8 El vez 20 år siden

#6 Ja den var ganske middelmådig ligesom de fleste andre nyere bond film, ingen overraskelse der.

Godt nytår til jer alle!
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#9 filmz-Wacker 20 år siden

Godt nytår, og jeg er ved at blive syg... Neder dag at blive det på :-(
Don't you know who I am? I'm Juggernaut, bitch!!

http://www.samarit.dk
Gravatar

#10 Kalle Ferm 20 år siden

Og i lige måde. SÅ SKAL DER FYRES AF. :-D
Er der andre herinde der er totalt vilde med at fyre hundredevis af kroner op i den tomme luft? Der er ikek noget FEDERE. :-D

Jakob
Opinions are like assholes - everybody has one. - Dirty Harry.

Skriv ny kommentar: