Filmz bringer i marts eksklusivt en række teaser-trailere til fem nye afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.
Den femte og sidste af disse film er Samanou Acheche Sahlstrøms “Les Amours Perdues”, der følger Maria, hvis liv ændres, da hun overværer en mands selvmordsforsøg. Hun bliver draget af hans skæbne og begynder at opsøge manden, der hedder Vincent og er forfatter.
“Les Amours Perdues” er blevet optaget i Paris, og det er første gang, en fransk film er blandt de seks afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.
Den kvindelige hovedrolle spilles af franske Emmanuelle Beárt, som bl.a. har medvirket i “Mission: Impossible” og “Vinyan”. Den mandlige hovedrolle spilles af Denis Lavant, som bl.a. er kendt fra “De elskende fra Pont Neuf”.
“Les Amours Perdues” kan ses i udvalgte biografer i juni samt på DR i løbet af efteråret.
Teaser-traileren kan ses i videoen herunder.
#1 Porco Rosso 13 år siden
#2 jessup 13 år siden
#3 Flasher 13 år siden
#4 Fellaheen 13 år siden