I denne uge er der biografpremiere på Alfonso Cuaróns “Gravity” – et sensationelt sci-fi-drama, der allerede har bjergtaget og begejstret talløse biografgængere verden over, siden den kickstartede den seneste Venedig-filmfestival. I min optik er det årets allerbedste film. Og apropos optik, så er det en film, der simpelthen skal ses iført 3D-briller.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Gravity”.

”Hvorfor skal den absolut dét?” vil flere formentlig spørge (adskillige bekendte har endda spurgt mig, om de ikke lige så godt kan se “Gravity” i 2D), for siden James Cameron skød en ny 3D-æra i gang med megasuccesen “Avatar” tilbage i 2009, er 3D for længst gået fra at være et fascinerende trækplaster til den mest forhadte dille siden tamagotchi-bølgen. Internationale internetfora såvel som Filmz’ brugerforum bugner med foragt for filmmagernes leg med den tredje dimension.

Ofte er kritikken også berettiget. Der findes 3D-film, der konstant slynger ting mod publikum for at fremprovokere gisp og grin. Disse såkaldte 3D-gimmicks hæmmer dog oftest ens indlevelse, fordi man prompte bliver mindet om, at man sidder i en biografsal.

Og ofte kan 3D-oplevelsen ramponeres af utunet biografteknik, en ugunstig placeringen i salen, kontroversielle sølvlærreder og så videre… Problematikker, der også ofte får mig til at opsøge 2D-fremvisninger, når jeg står over for valget mellem 2D og 3D (for mit vedkommende er det min fladskærms imponerende 3D-fremvisning, der har udløst min 3D-forkærlighed).

Men det er et helt andet tilbagevendende kritikpunkt, jeg gerne vil anfægte: At 3D’en ikke “gør noget” for filmoplevelsen. Selv da jeg genså “Gravity” i Imperial, hørte jeg efterfølgende en prominent dansk journalist bemærke: ”Jeg er ikke sikker på, at 3D’en gjorde nogen forskel…” Jeg blev decideret chokeret. På trods af at være tydeligt begejstret for filmen følte vedkommende åbenbart ikke, at 3D’en havde spillet nogen rolle i filmens pondus.

I netop “Gravity” fremhæver 3D-billedsidens dybde alt fra universets endeløshed til den alarmerende afstand til jordoverflades trygge omgivelser – således at man får en endnu klarere fornemmelse af, hvordan det ville være at svæve side om side med astronauterne. Det er simpelthen galimatias at postulere, at 3D’en ikke gør “Gravity” mere gribende og engagerende.

”3D’en var ligegyldig” hører og læser jeg ofte – selv i kølvandet på fremvisninger af allerhelvedes imponerende 3D-produktioner som “Life of Pi” og “Hugo”. Mit indtryk er, at folk fyrer netop den svada af, hvis der ikke kom ting “flyvende” ud af lærredet – markante, visuelle påmindelser om 3D-formatets kunnen. Et interessant paradoks, da 3D-film jo ofte bliver beskyldt for at overdrive brugen af markante 3D-effekter.

Mit skøre postulat? Du bemærker 3D’en, selvom du ikke gør. Medmindre dine øjne har en bygningsfejl, så har du set 3D hvert eneste sekund hele livet. Vores syn fungerer i 3D, og i fællesskab sørger dine øjne for, at du fornemmer dine omgivelsers bredde, højde og dybde.

Derfor vil jeg snarere mene, at det er en kæmpe kompliment end en bredside, når folk reflekterer over 3D-brugen med et træk på skuldrene. Det betyder, at 3D-billedsiden har mønstret en så nøjagtig gengivelse af den måde, hvorpå du til dagligt observerer verden, at du slet ikke har tænkt på linserne foran nethinderne.

I hvert fald ikke bevidst. Men ubevidst er jeg overbevist om, at film som “Gravity”, “Hugo”, “Life of Pi” og “Avatar” (og tilmed møjsommeligt 3D-konverterede nyudgivelser af film som “Titanic” og “Jurassic Park”) gør det lettere for publikummet at leve sig ind i de fiktive løjer ved at bruge billeddybden til at styrke vores forståelse for karakterernes omgivelser og dermed også karaktererne selv – nøjagtig på samme måde som surround-sound (og nu også Dolby Atmos) har opblødt skillelinjen mellem lydbilledet i virkeligheden og det i biografmørket.

Hvis du sidder og ser en film på din iPad eller dit fjernsyn med dets ene indbyggede højtaler, spekulerer du måske heller ikke ligefrem over, at lyden er i mono. Men jeg kan garantere dig for, at du bliver revet mere med, hvis du i stedet er omsluttet af lyddesignernes gennemførte arbejde i en hjemmebiograf eller biffen.

Det kan være svært at bevise (såvel som modvise) 3D-præsentationens effekt – måske medmindre du øjeblikkeligt tager ind til en 2D-visning efter en 3D-visning af den samme film (eller omvendt). Men hvis du ikke ser “Gravity” i 3D – som filmmagerne ellers har planlagt, at du skal – så kan du lige så godt afmontere dit surround-anlæg og slukke for farvegengivelsen på dit tv, for så får du på ingen måde den fulde oplevelse.

Hvad mener du?



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#1 Ispep 7 år siden

Jeg er helt enig, Insider. De 3D eksempler du nævner (af dem jeg også har set) har fungeret upåklageligt og forstærker oplevelsen. Gravity har uden tvivl givet den mest "immersive experience" hidtil og jeg kan netop frygte lidt en 2D visning. Men jeg er også af den overbevisning, at så man den ikke i 3D, så man den altså slet ikke.
Gravatar

#2 Bruno 7 år siden

Bruno mener, at Johan er skæv og vind.. af fuld!
Tidligere: utyske/drebble
Gravatar

#3 rasmusnl 7 år siden

Forskellen på brugeren:

Jeg giver dig fuldstændig ret i at nogle film, kan det være et stort plus at filmen er i 3D, men hvorfor er der så, så mange der foretrækker 2D. Jeg tror det bunder i hvad man er vant til... Du siger selv at du har vænnet dig til et godt 3D tv hjemme i stuen, men det er de færreste af den danske befolkning der har samme muligheder, og for den sags skyld mangler der også materiale at se i 3D.

Hvis vi nu ser på det fra en der er vant til at se film i 2D synspunkt. Så er det at gå i biografen og se en film i 3D en ikke vant oplevelse. Dvs man bruger ikke al sin energi på at leve sig ind i historien, fordi man skal tilvænne sig til 3D effekterne. Det gør at man fokuserer på om der er 3D effekter, om man overhoved får følelsen, sidder brillerne nu rigtigt osv. osv. istedet for at fokusere på den fantastiske film det jo egentlig er, og hvis man er vant til 2D vil jeg argumentere for at man får en bedre oplevelse med 2D end med 3D indtil man har vænnet sig til det.

3D er en teknologi som ikke er udbredt nok i danmark endnu, materialet er ikke bred distribueret, og det koster væsentligt mere end 2D materiale (hvorfor egentlig) der vises intet 3D på alm. tv kanaler.

min pointe er, at så lange at størstedelen af den danske befolkning ikke har vænnet sig til 3D vil du nok møde en del der ikke deler din og til dels også vores opfattelse af hvad 3D kan gøre for en film.

mvh. Rasmus
Gravatar

#4 the_paki_don 7 år siden

Jeg er ekstremt kritisk overfor 3D-fremvisninger og man finder mig kun til 3D-fremvisningerne, hvis der er en forpremiere til en film, jeg desperat gerne vil se så hurtigt som muligt (f.eks. forpremieren til Iron Man 3 eller The Avengers).

Der er dog enkelte film, hvor jeg tager ind netop for at se en 3D-visning og der var alle de nævnte eksempler fra nyheden.

Hvad der gjorde, at især "Hugo" og "Life of Pi", ikke var så fremragende film for mig, var blot skuespillet og historierne. Tekniske flotte præstationer, men filmene var ikke særligt vedkommende for mig.

Dog scenen i Life of Pi,
hvor Pi er under vandet og ser ødelæggelsen af færgen... Priceless. Must see in 3D. Hey, det rimer...


Gravity så jeg i Park Bio, men det var ikke den mest heldige visning, da jeg sad på 3. række og man skal som minimum sidde på 5. eller 6. række, så man ikke føler sig for fastlåst med hovedet. Og så var der børn og larmende folk og slikposer, men DET har jo ikke noget med 3D at gøre...

Jeg vil se den igen og i 3D, men 3D'ens største problem er jo, at der er en overvejende procentdel af filmproducenter, som tilføjer 3D til film for at tjene flere penge og ikke for at tjene historien.

Og dertil har 3D mistet rigtig meget af sin begyndende good will og må desværre slutte. Legen er ikke længere god og det er vitterligt kun en enkelt film om året, som virkelig formår at retfærdiggøre 3D-udgivelsen mod måske... 30-40 andre udgivelser?

Det er ganske enkelt dårlig forretning. :)
Mænd Instruerer - Kvinder Menstruerer
Gravatar

#5 Pécuchet 7 år siden

Vrøvl! Ingen film skal ses i 3D.
Der burde have været Roser.
Gravatar

#6 MOVIE1000 7 år siden

Jeg savner sgu mit 3D tv :`(

3D,effekten synes jeg ikke er overflødigt, men giver et ekstra kick til en oplevelse, såsom Gravity, Tron legacy, Titanic, Tintin, Avatar, Life of pi osv. 3Dén er nyt for mange instruktører, og derfor ikke altid bliver det vellykket, men det gør heller ikke spor, for de lærer mere og mere, hvad man kan bruge 3D effekten til og derfor bliver det bedre med tiden. FX, synes jeg at både Harry potter og dødsregalierne del 2 og Wrath of the Titans har bedre 3D effekter end forgængerne.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 7 år siden

Pécuchet (5) skrev:
Vrøvl! Ingen film skal ses i 3D.


Jo. Cave of forgotten dreams. Men indtil videre har det også været den eneste film, jeg har set, der nærmest ikke ville give mening uden 3D.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#8 bnm 7 år siden

Jeg synes det er underligt der ikke er flere film der bruger 3D til at give et klaustrofobisk/indelukket udtryk, i stedet for små/fritsvævende elementer i scenen. Jeg synes det virker meget godt når vægge/loft fortaber sig i scenens dybde. Så synes jeg man som seer er tilstede i scenen.

Når det så er sagt, så synes jeg 3D's største problem er at de fleste forestillinger er post-konverteringer, hvor der ikke er andet end 2-3 2d "lag" i scenen og ingen elementer som er rummelige.

For mig er 3D "featuren" et spørgsmål om fordele vs ulemper. Det er en ulempe at billedet (ALT ANDET LIGE) er mørkere, panoreringer i 3D film har endnu større behov for en højere framerate, og brillerne generer en (både folk der i forvejen skal bruge briller og dem der ikke er vandt til dem). Så de ekstra muligheder det giver instruktøren skal ligesom opveje alle de ulemper før at det kan betale sig.

Så nej jeg synes ikke man kategorisk kan sige 3D film skal ses i biografen. Det kan sagtens være et foretrække at se 2D versionen af en bestemt film.
Gravatar

#9 the_paki_don 7 år siden

MOVIE1000

Det er fint, at man kan undskylde for, at filmmagerne "lige skal lære det", men ligesom med frisører på frisørskolen, så får man rabat, når man får klippet sit hår hos dem i modsætning til dem, der har fuldstændig styr på det.

Hvad 3D-filmmagerne skulle have gjort, det var at vise 3D-film til samme pris som 2D-film for at vænne folk til det og gøre dem entusiastiske omkring det via godt håndværk.

OG SÅ sætte prisen op, når folk blev bedre til det.

Lidt a la pushere, der giver gratis smagsprøver og så tager mod betaling, når folk er hooked. :)

Det andet er bare noget lort og skal stoppe nu.
Mænd Instruerer - Kvinder Menstruerer
Gravatar

#10 Ispep 7 år siden

#9

Så folkene bag skal advare imod formatet, som på nuværende tidspunkt er halvdårligt, men hell.... I får sgu rabat og måske endda mængderabat hvis folk snuppe flere 3D-visninger på én dag :D

Som regel har man også et alternativ og det er 2D (eller senere køb på enten dvd eller blu ray). Så du er ikke tvunget til at spilde pengene og så er det måske en fordel, at man kan læse nogle prof anmeldelser om 3D'en er værd eller ej.

Skriv ny kommentar: