Norge. Gætter på, du nu tænker på overdrevent stolte sportskommentatorer, Ole Einar Bjørndalen, en fyr, der spiller skak, høje ølpriser og sne, masser af sne. Norsk film? Det siger dig måske ikke det helt store. Men det kommer det til – fordi der er noget på færde i norsk film.

Danmark og Sverige har ellers notorisk været de store i skandinavisk film. Den årlige Nordisk Råds filmpris kaldes da efterhånden også spøgefuldt for en landskamp imellem Danmark og Sverige – de andre lande har ikke en chance. Men det kommer til at vende nu.

Den norske instruktørdebutant Eskil Vogt har netop vundet prisen i hovedkonkurrencen på CPH PIX – New Talent Grand Pix – for sin dygtigt eksekverede film “Blind”. Den havde også stor succes på Sundance-festivalen tidligere i år og ligner langt fra nogen enlig filmsvale fra Norge.

Kendere kender måske Eskil Vogt allerede. Han skrev manuskript til hitfilmene “Reprise” og “Oslo, 31. august” for Norges Trier, Joachim Trier. I sin tredje film er Trier taget til USA for at indspille med store stjerner som Jesse Eisenberg og Isabelle Huppert, og det forventes, at vi kan se frem til “Louder Than Bombs” i biograferne engang i 2015.

Måske bliver det filmen, der beviser, at man ikke behøver et ‘von’ foran Trier for at vinde en Guldpalme i Cannes? Men det er ikke kun på den smalle filmfront, at Norge stormer frem. I blockbuster-klassen produceres der “Max Manus” og oscarkandidaten “Kon-Tiki”, men det er et helt tredje sted, at Norge for alvor rykker.

“Død sne 2” har været et af de store publikumshit på årets CPH PIX. En sortkomisk zombie-genrefilm, som man aldrig ville se det i Danmark. Den norske Sam Raimi hedder Tommy Wirkola, og han er ligeglad med den ‘gode smag’. Han laver genre-kærlighed til folket, som understreger bredden i norsk film. Så i fremtidens skandinaviske film skal der hverken kigges til højre eller venstre, men derimod op mod nord. Filmlandskampene imellem Danmark og Sverige vil fremadrettet blive vundet af Norge.

Hvad mener du?



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Riqon 10 år siden

Jeg studerer tilfældigvis Medievidenskab i Norge, og her indrømmes det blankt af forelæsere og diverse filmentusiaster, at man er langt efter Danmark og Sverige, når det gælder film, selv om man har haft et par hit de sidste par år. Ironisk nok var det en norsk medicinstuderende, der anbefalede mig at tage ind og se Nils Malmros's "Sorg og Glæde". Danske film regnes ofte for mere interessante, men det er fordi det kommercielle bras af Regner Grasten ikke kommer i biografen heroppe...

Og så bor jeg jo i Bergen, hvor vi årligt har BIFF, som efter sigende er Nordens største filmfestival.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 Riqon 10 år siden

Den måtte jeg lige tjekke igen, og jeg havde ganske rigtig hørt fejl :p
Nordens Største Dokumentarfilmfestival. Så blev det straks mindre spændende...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#2 Den i Bergen er da en festival for fiktionsfestival - med en lille docs-sektion også - er den ikke? Anyways, både DOX og PIX er markant større i antal besøgende :)
Gravatar

#4 Riqon 10 år siden

#3 -

Den viser også ren fiktion, men det meste er da nok dokumentarfilm (især sponsoreret af bøsser, feminister og miljøfanatikere). Og da det er den eneste filmfestival jeg har været på, så ryger mit sammenligningsgrundlag. Den er "stor" blandt de studerende i byen :p
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#4 Mener den største i Skandinavien er den i Göteborg med de to danske lige efter. DOX er jo blandt de 3-4 største af sin slags i verden.
Gravatar

#6 Highland Park 10 år siden

Han skrev manuskript til hitfilmene "Reprise" og "Oslo, 31. august" for Norges Trier, Joachim Trier.
Det var nu altså sammen med - ikke for.

Måske bliver det filmen, der beviser, at man ikke behøver et 'von' foran Trier for at vinde en Guldpalme i Cannes?
Hø hø...
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 Kisbye 10 år siden

Folk tænker gerne Max manus og Trier, når snakken falder på Norge, men de har da lavet flere seværdige film, selvom der måske kan være langt mellem snapsene.
Ofte er det gerne sådan nogle småskøre komedier de laver.
Vil mene at det står langt værre til med Finland, når vi sammenligner de nordiske lande.

Ud over de nævnte, kan jeg anbefale:
Kjærlighetens kjøtere (1995)
Ofelas (1987)
Kongen av Bastøy (2010)
Du levande (2007)
Salmer fra kjøkkenet (2003)
Hawaii, Oslo (2004)
Trolljegeren (2010)
En ganske snill mann (2010)
Budbringeren (1997)
Som du ser meg (2012)
God Afton, Herr Wallenberg (1990)
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: