Filmz mener: En afsløring spolerer ikke filmoplevelsen

I 1978 kom Darth Vader-skuespilleren David Prowse til at afsløre, at Darth Vader er far til Luke Skywalker. Dette var to år før premieren på “Star Wars: Imperiet slår igen”, hvor filmens klimaks og ultimative plottwist netop er denne afsløring. Filmhistoriens største spoiler kaldes Prowses bommert med rette. En spoiler er en afsløring, der spolerer filmoplevelsen for de uindviede. Men omvendt er det altså ikke alle plotafsløringer, som automatisk er spoilers. Langt fra.

Hvad er en spoiler så? Spørgsmålet er godt og svært at svare på. Hvis du aldrig har hørt om Spider-Man, er det så en spoiler, at du på forhånd får det fortalt, at Peter Parker er Spider-Man? Nej, det er bare en afsløring.

Den uindviede ved ganske vist ikke fra første filmsekund, at Peter Parker udvikler et alter ego i edderkoppedragt, så det er en afsløring, hvis det fortælles på forhånd, men det ødelægger ikke oplevelsen. Det er ikke et twist, men derimod det filmen handler om. At trailers, anmeldelser eller foromtaler afslører dele af filmens grundplot kan aldrig give en dårlig filmoplevelse. Hvis filmen ikke kan klare det, så er det en dårlig film.

Den centrale forskel på en afsløring og en spoiler er, at man – med få David Prowse-lignende undtagelser – kun ved, det er en spoiler, efter man har set filmen. Alt info om en film er afsløringer, men hvilke, der er vigtige af disse, ved vi først efter, vi har set filmen. I mellemtiden er der ikke andet at gøre end at stole på filmselskaberne, anmelderne og filmjournalisterne. Stole på, at deres vurdering af, hvad der kun er en afsløring, og hvad der er en spoiler, er rigtig.

Men der er naturligvis intet facit for den skelnen. Forskellige mennesker oplever forskelligt. Så synes man, at filmselskab A, anmelder B eller filmjournalist C nærmest systematisk afslører så meget, at det ødelægger filmoplevelsen i spoilerklassen, så bør man nok undgå at opsøge disse inden filmen. Læs dem bagefter.

Hvad mener du?