Filmz mener: En afsløring spolerer ikke filmoplevelsen

I 1978 kom Darth Vader-skuespilleren David Prowse til at afsløre, at Darth Vader er far til Luke Skywalker. Dette var to år før premieren på “Star Wars: Imperiet slår igen”, hvor filmens klimaks og ultimative plottwist netop er denne afsløring. Filmhistoriens største spoiler kaldes Prowses bommert med rette. En spoiler er en afsløring, der spolerer filmoplevelsen for de uindviede. Men omvendt er det altså ikke alle plotafsløringer, som automatisk er spoilers. Langt fra.

Hvad er en spoiler så? Spørgsmålet er godt og svært at svare på. Hvis du aldrig har hørt om Spider-Man, er det så en spoiler, at du på forhånd får det fortalt, at Peter Parker er Spider-Man? Nej, det er bare en afsløring.

Den uindviede ved ganske vist ikke fra første filmsekund, at Peter Parker udvikler et alter ego i edderkoppedragt, så det er en afsløring, hvis det fortælles på forhånd, men det ødelægger ikke oplevelsen. Det er ikke et twist, men derimod det filmen handler om. At trailers, anmeldelser eller foromtaler afslører dele af filmens grundplot kan aldrig give en dårlig filmoplevelse. Hvis filmen ikke kan klare det, så er det en dårlig film.

Den centrale forskel på en afsløring og en spoiler er, at man – med få David Prowse-lignende undtagelser – kun ved, det er en spoiler, efter man har set filmen. Alt info om en film er afsløringer, men hvilke, der er vigtige af disse, ved vi først efter, vi har set filmen. I mellemtiden er der ikke andet at gøre end at stole på filmselskaberne, anmelderne og filmjournalisterne. Stole på, at deres vurdering af, hvad der kun er en afsløring, og hvad der er en spoiler, er rigtig.

Men der er naturligvis intet facit for den skelnen. Forskellige mennesker oplever forskelligt. Så synes man, at filmselskab A, anmelder B eller filmjournalist C nærmest systematisk afslører så meget, at det ødelægger filmoplevelsen i spoilerklassen, så bør man nok undgå at opsøge disse inden filmen. Læs dem bagefter.

Hvad mener du?



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#11 steadi07 10 år siden

Det kommer vel også an på, hvor langt inde i en film, at det spoiler-diskuterende handling forekommer?

Personligt har jeg svært ved at anse det for en spoiler, hvis vi snakker om en ting, som sker inden for de første 10-15 minutter af filmen.
Gravatar

#12 Riqon 10 år siden

Hvad er der egentlig at diskutere her? Selv om vi sætter grænsen lidt forskelligt ved forskellige film, så er vi jo alle klar over, at det er bedre at sige for lidt end for meget, og i langt de fleste tilfælde er det jo helt åbenlyst for de fleste, hvad de ikke bør afsløre på forhånd.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#13 Rust Cohle 10 år siden

Hvis bare en anmelder giver en indikation af, om vedkommende afslører noget i sin anmeldelse, så kan jeg ikke have ondt i røven af det. Det hænder, at anmeldere ikke blot lirer den sædvanlige 30-50 liniers skabelon af, men faktisk føler sig inspireret til at tale mere om indhold og mening, hvor der nødvendigvis må afsløres en ting eller to og det kan man blot indikere inden et givet afsnit, hvorefter Maren i Kæret kan springe afsnittet over og springe til karakteren.
I think it's safe to say, that nobody here is gonna be splitting the atom, Marty!
Gravatar

#14 T. Nielsen 10 år siden

#13 Nu synes jeg så der er forskel på en anmeldelse og en dybere analyse, selv om de er nært beslægtet. Personligt synes jeg i hvert fald godt der må være lidt forskel. Jeg kan dog ikke se man bliver til Maren i kæret, fordi man springer spoilers og eventuelt dybere beskrevne tematikker over, hvis filmen ikke er set??? Næsten tværtimod da. Så har man jo chancen for selv at gøre sig nogle tanker, før man lader sig påvirke af andres mening!
Baby, it's cold outside
Gravatar

#15 tricopulus 10 år siden

Hvis vi i dag ikke havde internet ville der nok ikke være spoilers, men istedetfor rygter om filmene og ville sådanne rygter ødelægge en film???
Det tror jeg ikke, fordi man ved som regel altid hvad en film handler om ud fra navn, og genre den nu tilhører.
Dette er blot min personlige mening :-)
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#16 BN 10 år siden

Jeg må erklære mig enig med Morten Vejlgaard Just.

På et enkelt punkt vil jeg dog råbe vagt i gevær (ikke specielt overfor Morten, men blot generelt):

Alt imens det er sandt (samt naturligt og uundgåeligt), at "trailers, anmeldelser eller foromtaler afslører dele af filmens grundplot", skal man nok passe på med ikke at udvide begrebet "grundplot" til også at omfatte plottets udvikling, især med hensyn til hovedpersonernes skæbne.

Men det er nok en svær balancegang. Med hensyn til det dødsfald, der har været diskuteret i tråden til 'Godzilla'-anmeldelsen, har jeg ikke indtryk af, at det er en egentlig spoiler, fordi det ikke er en af filmens hovedfigurer ... Jeg ville derimod have været ret irriteret, hvis et bestemt dødsfald i begyndelsen af 'The Bourne Supremacy' var blevet afsløret for mig på forhånd.

"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#17 Ispep 10 år siden

#14

Enig. Fint hvis anmelderen bevæger sig mod en analyse, men det hører under spoilers. Desuden synes jeg faktisk at det er federe at gå upåvirket ind til en film uden man har læst 117 analyser. Jeg tror mange har glemt hvordan man selv gør sig nogle tanker og ikke blot læser sig til alting inden filmen.
Gravatar

#18 origin 10 år siden

Det er nu ikke det værste der kan ske. Hvis jeg får spoiler et dødsfald af en vigtig karakter, er jeg mere interesseret i hvordan, hvorfor og selve opbygningen til dette.
Try sticking your head up your ass.. See if it fits
Gravatar

#19 BN 10 år siden

origin (18) skrev:
Det er nu ikke det værste der kan ske. Hvis jeg får spoiler et dødsfald af en vigtig karakter, er jeg mere interesseret i hvordan, hvorfor og selve opbygningen til dette.


I 'The Bourne Supremacy' betød det for mit vedkommende meget for førstegangsoplevelsen af filmen.
Det føltes som et chok, da Marie døde - ligesom det var et chok for Jason Bourne. Det hjalp selvsagt på min empati for Bourne. (Og hver gang jeg genser filmen, kan jeg huske følelsen fra første gang.) Sorgen og mindet om hende er det, der driver ham i resten af filmen, og som leder helt op til filmens næstsidste scene med politikerens datter.
... Det med "hvorfor" eller baggrunden for det er i dette tilfælde hvad resten af filmen handler om.

Traileren til filmen havde på ingen måde lagt op til det, så derfor var det godt, at ingen af de få anmeldelser, jeg dengang så, havde spoilet noget.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#20 Driver 10 år siden

BN (16) skrev:
Med hensyn til det dødsfald, der har været diskuteret i tråden til 'Godzilla'-anmeldelsen, har jeg ikke indtryk af, at det er en egentlig spoiler, fordi det ikke er en af filmens hovedfigurer.

Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at man (Jeg) nu er blevet frataget mig den overraskelse det ville være, at [indsæt person] bliver slået ihjel i Godzilla - Lidt al a det, Ispep siger i #3.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: