Tak fordi du læser med. Du, vores læser, er den eneste grund til, at vi på Filmz – dag efter dag, måned efter måned og år efter år – gør det, vi gør. Uden dig skulle vi finde på noget andet at lave end at anmelde alle ugens premierefilm, rejse kloden rundt for at lave Filmz TV, levere alsidige og relevante filmnyheder, skrive artikler og festivalreportager samt meget, meget mere.

Hovedrollen i vores film(z) er dig. Særligt dig, der kommenterer og debatterer i vores alle sammens forum. Fedt, når du er enig og synes, at vi har lavet noget godt, men lige så fedt, at du synes, at den anmelder da bare ikke har fattet en meter af din yndlingsfilm.

Der er nemlig ikke noget facit på anmeldelser. De er personlige oplevelser af en film – objektivitet er noget for naturvidenskaben og fulde journalister. Vores personlige oplevelser kan både være positive og negative. Derfor sender vi heller ikke anmeldere, der først og fremmest er fans, ind for at anmelde ugens film. Ville da være kedeligt at læse begejstrede fantekster uge efter uge. Ikke?

I bund og grund kan vi lide gode film, og vi bryder os ikke særligt meget om dårlige film. Vi er bare rygende uenige om, hvad det så er. Nogle kan lide “Battleship”, andre kan ikke lide “Battleship”. Det vigtigste for os er, at anmelderen kan forklare og forsvare sin vurdering af en film, så du har de bedste muligheder for at være enig eller uenig.

Så vi vil aldrig give dig ret i, at piger ikke kan anmelde action, eller at en anmelder, der gav en fransk film seks stjerner, ikke også kan have en kvalificeret mening om den næste “Lille Per”-film.

Men tilbage til vores hovedrolle: Dig. Vi vil gerne optimere din oplevelse på Filmz hele tiden. Så fortæl os her i tråden, hvad vi er gode til, hvad vi kan blive bedre til, og hvad du savner? Skal der være flere interviews, lange artikler, mere om tv-serier, festival-reportager, toplister, længere Filmz TV’er, flere, men kortere Filmz TV’er eller noget helt andet?

Hvad mener du?



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#31 Jb-film 11 år siden

Fridag (30) skrev:
Og hvem skal så sætte grænsen...dig....mig? Vores grænser er jo forskellige.....Så en vis form, men hvis form.....Sådan kommunistisk betinget censur, der slet ikke tillader kritik eller blot kritik af bandeord? Uanset, bliver det hurtigt et skråplan.


Det sjovt at lige så snart, man taler om bedre tone, så kommer snakken om kommunisme - suk...
Det handler nok også om man er ung og vant til hurtig kommunikation uden at tænke sig om.

Og det er ikke et skråplan, hvis moderatorer bliver indsat med et vågent øje, så debatten ikke ryger over i grøftekanten.

Det her skal jo gerne være en seriøs, til en vis grænse, modereret sproglig filmside.
Gravatar

#32 Fredag 11 år siden

Jb-film (31) skrev:
Det sjovt at lige så snart, man taler om bedre tone, så kommer snakken om kommunisme - suk...
Pudsigt, det anede jeg ikke det gjorde. Så må der jo være noget om snakken!!!

Jb-film (31) skrev:
Det handler nok også om man er ung og vant til hurtig kommunikation uden at tænke sig om.
Det skal man vel ikke censureres for? I øvrigt er jeg IKKE ung (sandsynligvis ældre end dig, men måske også mere tolerant?). Men jeg har nu heller aldrig hørt, at tåbelige kommentarer KUN er forbeholdt de yngre;)

Jb-film (31) skrev:
Og det er ikke et skråplan, hvis moderatorer bliver indsat med et vågent øje, så debatten ikke ryger over i grøftekanten.
Det kan det blive! Man kan jo bare vælge ikke at spilde tiden på tåberne og skulle det blive så stor en gene, må man tage den derfor og snakke om hvad og hvorledes. Således fungerer retten til at udtrykke sig også, at man indimellem må finde sig i, at ikke alt der lukkes ud er værd at høre på og snakker vi regulære trusler, så må det være en sag for politiet i sidste ende. Jeg anser det ved en af de 'svagheder' man må leve med, at risikoen for, at der dukker provokatører op er til stede, for at den frie debat vitterligt også er fri.

Jeg ved godt, eller antager du sikkert snakker om, når folk bliver grove og kalder hinanden idioter eller andet og ikke snakker om at ville regulere folks meninger, men i sidste ende kan man i værste fald blokere for denne.

Vi har jo også altid Kruse, han er altid god for en moralsk løftet pegefinger (og du VED jeg IKKE mener det negativt Kruse:)
Gravatar

#33 Jb-film 11 år siden

#32

Jeg synes det er forkert kun at interessere sig for en debat med et magisk flow. Personlige eder og forbandelser, hører ikke hjemme på en seriøs filmside. Sagens kerne er vigtig, ikke personlig hetz.
Jeg tror ikke Ignorer-elementet på siden her, har den store effekt - eller har den?

Tal pænt - det koster ikke noget :-)
Gravatar

#34 Kisbye 11 år siden

#32
Det er vist bare dig der ikke ved hvad begrevet kommunisme dækker over, men det ville være noget af at vildspor at komme ind på her.
Hvis jeg skal drille dig lidt, så er det du omtaler heller ikke censur.
Censur er når ytringer skal forhåndgodkendes før de bliver offentliggjort. Det er jo ikke tilfældet her.

Derudover så bliver der jo til tider modereret i forummet. Sidst hvor YellowTV fik fjernet sine indlæg og blokeret. Jeg har da også siden set brugere få advarsler.
Syntes det er fint der er højt til loftet. Så må vi andre jo opfordre til den gode tone og eventuelt ignorere troldene.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#35 Fredag 11 år siden

Kisbye (34) skrev:
Det er vist bare dig der ikke ved hvad begrevet kommunisme dækker over
Alt det konkluderer du så, ud fra en lille kommentar...flot Kisbye. Men det ved du selvfølgelig, hvad kommunismen er for en størrelse;) Men jo det ved jeg såmænd godt kammerat. Jeg har sågar venner der har været på partiskole i det gamle Sovjet, så lidt har jeg altså snuset til det. Jeg brugte det som et ultimativt eksempel udi worst case scenario, ikke som en endegyldig sandhed om hvad kommunismen reelt var for en størrelse. Det er såmænd heller ikke et scenarie der ville ske her. Det var for at høre JB hvor langt han mente det skulle gå, for at siden blev som han mente den burde være

Kisbye (34) skrev:
Hvis jeg skal drille dig lidt, så er det du omtaler heller ikke censur.
Fordi du ved at jeg omtaler......?......Øh jo, det er det, i hvert fald en del af jeg omtaler, da jeg netop trak eksemplet videre. Jeg påstod ikke at JB nødvendigvis omtalte censur (jeg påpegede endda lidt senere, at jeg godt vidste det ikke var det JB snakkede om). Dril du bare løs og når du er færdig med at more dig, så læs at jeg skrev :

Fridag (28) skrev:
når du skriver moderatorer, hører jeg censur
Så burde du fange hvad jeg mente og ikke hvad du tror jeg mente:)


Kisbye (34) skrev:
Censur er når ytringer skal forhåndgodkendes før de bliver offentliggjort. Det er jo ikke tilfældet her.
Det var (igen igen) et eksempel og på at jeg mener der kan være en risiko ved at bevæge sig ind i den zone. JB har jo ikke sammen grænser som jeg, mener jeg at huske fra en tidligere debat.

Kisbye (34) skrev:
Derudover så bliver der jo til tider modereret i forummet. Sidst hvor YellowTV fik fjernet sine indlæg og blokeret. Jeg har da også siden set brugere få advarsler.
Præcis og det har jeg jo også netop skrevet og selv påpeget (hvad du burde have læst?). Jeg skrev jo at jeg synes at det havde blandt andet Insider været god til.

Kisbye (34) skrev:
Syntes det er fint der er højt til loftet. Så må vi andre jo opfordre til den gode tone og eventuelt ignorere troldene.
Det er netop der jeg gerne vil hen.....Der findes f.eks. en på siden, som jeg synes generelt har en negativ/provokerende og barnlig tilgang til en, hvis man er uenig med vedkommende. Men hans tone er aldrig direkte svinsk, blot trættende. Sådan er han så, det lever jeg fint med. Jeg gider bare ikke selv spilde tiden på vedkommende. Men jeg finder ikke han skal modereres (og det er IKKE kun mig, der har påpeget vedkommendes tone, vil jeg lige påpege:)
Gravatar

#36 Kisbye 11 år siden

#35
Det er fordi du skriver "kommunistisk betinget censur". Kommunisme er jo statsløst, så det er svært for mig at se hvordan censur skal kunne forekomme under dette samfundssystem.
Du tænker nok på de deformerede/degenererede arbejderstater der kaldte sig socialistiske.

Hvad angår censur, så læser jeg det som om du sætter lighedstegn mellem censur og fjernelse af indlæg efter de er blevet ydret.
Der findes hjemmesider, hvor en moderator skal godkende indlæggende før de postes så alle kan læse dem. Det ville være censur.

I det hele taget tror jeg godt jeg forstår hvad du mener. Det er mere begreberne som jeg syntes bliver blandet sammen. Det er dog småting.
Det er nok bare mig der er i drilsk humør idag :)
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#37 Lars.dk 11 år siden

Kunne være rart med lidt fokus på pornofilm, dog ikke med dyr selv om vi er danskere.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#38 Fredag 11 år siden

Kisbye (36) skrev:
Det er nok bare mig der er i drilsk humør idag
Slå du dig endelig løs, så sender jeg mine kommentarer til dig til gennemlæsning først næste gang;-P
Gravatar

#39 elwood 11 år siden

Skal lige siges når jeg nævnte Klovborg specifikt, så var det også fordi det er en hyggelig biograf, jeg ville ikke synes det var fedt, hvis det blot blev brugt til og lave en teknisk snak omkring 3D selv om de er de førende i Danmark.

Så kan man ligeså godt bare lave rene interviews, endten så skal det kun omhandle en biograf, eller, også skulle det brede sig over flere udsendelser, eller være et xtra langt et.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#40 Aslak80 11 år siden

Jeg er kæmpe fan af jer - I er efter min bedste overbevisning, det bedste danske online sted at søge sit daglige filmfix.

Jeg er også meget enig med jer i at anmeldelser er subjektive. Der hvor jeg godt kunne ønske mig en smule mere kant, var at det var tydeligere på hvilken præmis en given film blev anmeldt. Altså hvad den givne anmelder har af holdninger til film.

Jeg var selv i min pure ungdom stort fan af Bogart og de anmeldelser han lavede dengang. Ikke fordi jeg var enig med - langt fra. Men jeg var klar over hvilke ting han vægtede, hvad han havde af fokus når han så film og ud fra det kunne jeg danne mit eget indtryk af filmen, bare ved at kende grundpræmissen for anmeldelsen.

I skriver i et dejligt sprog, I er tydeligvis engagerede omkring hvad I gør og jeg er kæmpe fan. Men hvis vi kunne få det her til at virke en smule bedre end det gør nu - evt skribent-bio, give rum/plads i anmeldelsen til at anmelderen i højere grad lige kunne sætte scenen for sig selv og anmeldelsen, eller hvad pokker der nu måtte virke, så ville I virkeligt løfte jer højt op :)

- Morten P

Skriv ny kommentar: