Tak fordi du læser med. Du, vores læser, er den eneste grund til, at vi på Filmz – dag efter dag, måned efter måned og år efter år – gør det, vi gør. Uden dig skulle vi finde på noget andet at lave end at anmelde alle ugens premierefilm, rejse kloden rundt for at lave Filmz TV, levere alsidige og relevante filmnyheder, skrive artikler og festivalreportager samt meget, meget mere.

Hovedrollen i vores film(z) er dig. Særligt dig, der kommenterer og debatterer i vores alle sammens forum. Fedt, når du er enig og synes, at vi har lavet noget godt, men lige så fedt, at du synes, at den anmelder da bare ikke har fattet en meter af din yndlingsfilm.

Der er nemlig ikke noget facit på anmeldelser. De er personlige oplevelser af en film – objektivitet er noget for naturvidenskaben og fulde journalister. Vores personlige oplevelser kan både være positive og negative. Derfor sender vi heller ikke anmeldere, der først og fremmest er fans, ind for at anmelde ugens film. Ville da være kedeligt at læse begejstrede fantekster uge efter uge. Ikke?

I bund og grund kan vi lide gode film, og vi bryder os ikke særligt meget om dårlige film. Vi er bare rygende uenige om, hvad det så er. Nogle kan lide “Battleship”, andre kan ikke lide “Battleship”. Det vigtigste for os er, at anmelderen kan forklare og forsvare sin vurdering af en film, så du har de bedste muligheder for at være enig eller uenig.

Så vi vil aldrig give dig ret i, at piger ikke kan anmelde action, eller at en anmelder, der gav en fransk film seks stjerner, ikke også kan have en kvalificeret mening om den næste “Lille Per”-film.

Men tilbage til vores hovedrolle: Dig. Vi vil gerne optimere din oplevelse på Filmz hele tiden. Så fortæl os her i tråden, hvad vi er gode til, hvad vi kan blive bedre til, og hvad du savner? Skal der være flere interviews, lange artikler, mere om tv-serier, festival-reportager, toplister, længere Filmz TV’er, flere, men kortere Filmz TV’er eller noget helt andet?

Hvad mener du?



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#41 wimmie 10 år siden

Jeg elsker næsten alt ved Filmz :D
Dog kunne jeg også godt undvære de nogengange platte og Se&Hør-agtige overskrifter til nyhederne - synes ikke det gør noget godt for så godt et filmsite som Filmz - tværtimod.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#42 Mantic 10 år siden

Enig med langt det meste folk skriver, flere dybdegående artikler etc ville være fedt.
Egentlig følger jeg ikke voldsomt meget med her på siden da jeg for tiden kun ser TV-serier og stort set ingen film. Så mit ønske ville være flere serie-nyheder og den slags :)

I øvrigt tak fordi i tager jer tid til at høre vores feedback, rart med den slags engagement fra jeres side.
Gravatar

#43 Collateral 10 år siden

Jeg kunne godt drømme om nogle flere Filmz tv episoder der beskæftiger sig med et emne i lidt bredere forstand end en specifik film, interviews til denne osv. Tidligere har i beskæftiget jer med vampyrfilm og 'Star Trek', hvilket jeg synes har været blandt jeres bedste episoder.

Derudover er jeg glad for at være på Filmz, ikke mindst grundet den gode brugergruppe og de ofte interessante diskussioner på siden. Jeg synes i øvrigt moderatorniveauet er fint. Det vil sige at jeg er fint tilfreds med at moderatorer kun springer til i enormt grelle tilfælde (som eksempelvis hele Yellow-TV tingen).
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#44 McPeter 10 år siden

Kunne være fedt med anmeldelser af landets biografer. Der er kæmpe forskel på oplevelsen af fx både plads, sæder, billede og lyd osv. Når nu de ikke er bange for at tage så mange penge for en biografbillet, så synes jeg det kunne være fint med en oversigt over hvor man egentligt får mest for pengene. Jeg har naturligvis selv mine egne favoritter men det er altid sjovt at få udvidet sin horisont og evt. høre andres mening. Også afhængigt af hvad man skal se - 2D eller 3D film, effektfilm eller drama, osv.

Og hvis nogle biografer føler sig trådt over tæerne pga en dårlig anmeldelse, så kan de jo overveje at hæve niveauet...
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#45 moulder666 10 år siden

Jeg kan kun følge trop og råbe "MERE INFO OM SERIER, TAK!" :-)

Der er ufatteligt mange serier derude, der er der selvfølgelig ingen tvivl om. Men der er mange muligheder for at informere omkring hvad der bevæger sig derude. Det behøver ikke bare være anmeldelser af serier, selvom jeg også gerne vil se flere af dem. (hvis det har noget med Star Trek at gøre, skal det selvfølgelig nok blive anmeldt - tak Insider ;-)

Vi kunne eksempelvis tale om noget af følgende:

"Årets/Årtiets/whatever bedste serie" - skribenter der argumenterer for/imod hvad der er årets bedste - og gerne flere skribenter der kommer med hver deres liste og argumenter.

Fokus på forskellige genrer. Kloge skribenter der godt kan lide forskellige genrer kunne komme med deres fokus på hvad der rør sig inden for thriller/action/scifi/whatever...

Fokus på amerikanske serier. Det er f.eks. et sted hvor jeg er HELT blank, men jeg ved, at der er pokkers mange gode serier, der bliver lanceret hvert år, hvor kloge folk med amerikansk Netflix eller lignende får nogle fede oplevelser, mens vi andre ikke engang vidste, at der var noget vi gik glip af...

Til sidst, med hensyn til det der biograf-emne der er mange der snakker om: Bare slå jer løs, men glem ikke lige, at der er pokkers mange af jeres læsere der rent faktisk er uden for det dersens Kjøffenhavn - så det kunne da sikkert være hyggelig læsning, men på ingen måde relevant info for de fleste af os med mindre i bevæger jer landet rundt. (og det har flere gange været oppe, at i af logistiske og økonomiske grunde generelt holder jer i KBH-hvilket selvfølgelig også giver mening.)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#46 Driver 10 år siden

I skal få det Wolverine-pis a-helvede til. Ikke nok med, at I har tapetseret forummet med Wolverine-reklamer, så bliver man tilmed gang på gang dirigeret over på Blockbusters hjemmeside, hvor filmen sælges! Det er mildt sagt møgirriterende!
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#47 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#46

Uden annoncering på et gratis site så må vi lukke. Derfor er kommercielle samarbejder et must medmindre man ønsker, at Filmz skal lukke og slukke. Så håber du kan bære over.

Du kommer kun videre til blockbuster, hvis du rent faktisk klikker på banneret. Ellers ikke.
Gravatar

#48 Driver 10 år siden

Morten Vejlgaard Just (47) skrev:
#46

Uden annoncering på et gratis site så må vi lukke. Derfor er kommercielle samarbejder et must medmindre man ønsker, at Filmz skal lukke og slukke. Så håber du kan bære over.

Du kommer kun videre til blockbuster, hvis du rent faktisk klikker på banneret. Ellers ikke.

Jeg er blevet dirigeret videre til trods for, at jeg ikke har klikket på banneret. Det har ikke været et problem før ham Wolverine kom herind. Men nu har jeg oplevet det en del gange.

Og lige meget, hvor meget Logan prøver, så køber jeg ikke hans film!
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#49 The Insider 10 år siden

#48, undlad også at klikke til højre for forummet i billedrammen, så går det nok :-)
War. War never changes.
Gravatar

#50 Highland Park 10 år siden

#48: Ditto her. Dog ikke mere end 2-3 gange hvilket er til at leve med.

Og med hensyn til indlæggets spørgsmål vil jeg blot opfordre til, at Filmz i fremtiden bestræber sig på at besvare samtlige af brugernes seriøse henvendelser. Det er synd og skam, at der ofte ikke reageres på indlæg i Filmz-tråden eller forespørgsler pr. e-mail - ikke mindst når det drejer sig om sidens trofaste, aktive og vellidte brugere såsom MOVIE1000.

I har jo tidligere været suveræne til det. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: