Det er ganske vist noget tid siden, at årets CPH PIX-filmfestival rundede af, men det er ikke ensbetydende med, at festivalen ikke længere præger mediebilledet herhjemme.
Før festivalen sluttede indgik DR og CPH PIX en aftale om at vise en række af årets festivalfilm på tv – deriblandt det italienske drama “Rust”, der fortæller historien om et lille, norditaliensk landsbysamfund, som en dag rystes i sin grundvold, da to små piger findes voldtaget og dræbt. Filmen følger tre af børnene – både da de som små oplever forfærdelighederne, og også da de senere som voksne stadig bearbejder de rystende hændelser.
Vi mødte filmens instruktør, Daniele Gaglianone, da han for nylig var i København for at introducere sin kritikerroste film, som i øvrigt blev belønnet med 5 stjerner af vores ene PIXpert, Johnny Vinther Jensen, mens festivalen stod på.
Filmen kan ses den 16. maj kl. 21.00 på DR K.
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!