I denne uge er der biografpremiere på den actionspækkede gangsterfilm “Gangster Squad”, der har store stjerner som Sean Penn, Ryan Gosling og Nick Nolte på rollelisten.
Filmz TV slog forleden et smut forbi filmens danske gallapremiere i København. Her var Empire Bios foyer spækket med lækre snacks og iskolde Budweiser-øl, og biografens ansatte var iført sejt gangster-kluns.
Vi talte med flere af de fremmødte gæster om deres forventninger til filmen – deriblandt danserne Thomas Evers Poulsen og Silas Holst samt skuespilleren Julie Ølgaard (“Kollegiet”, “Headhunterne”). Til slut talte vi i adskillige minutter med den ikoniske tv- og radiopersonlighed Mikael Bertelsen, og det blev til en spøjs snak om alt fra Sean Penn og papegøjer til brækkede næser og Hillerød Station.
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
#11 The Insider 11 år siden
Mht. "Voksne mennesker" bragte jeg den selv på bane, da jeg simpelthen elsker den film, og når nu han ikke vidste så meget om "Gangster Squad", tænkte jeg, det var oplagt at spørge ind til hans egne eskapader som skuespiller - som jeg længe har håbet, at der ville komme flere af :-) Men ja, det var pudsigt, at skæl kom på tale to gange! Det skal han ikke have skæl ud for. Ahem.
Og hvor var det bare fedt, at Bertelsen aldrig havde noget imod at tage samtalen i en ny, crazy retning, eller at han ikke bare rystede undrende på hovedet, når jeg begyndte at tale om f.eks. "Voksne mennesker" og Alfons Åberg :-) De fleste til gallaarrangementer gentager hinanden: "Jeg ser virkelig meget frem til filmen, og jeg elsker genren/skuespillerne/instruktøren!", så Bertelsen var et vidunderligt frisk pust - det var også en fornøjelse at møde ham til "SuperClásico" :-)
#12 Lavendel 11 år siden
#13 BN 11 år siden
Ja, de inerview var ikke værs.
#14 Highland Park 11 år siden
Aha! Jeg har da også kun hørt godt om den film. :)
Ja han elsker jo det skæve, anderledes og overraskende. Desuden er det i den grad prisværdigt, at han giver sig tid til at tænke over spørgsmålene i stedet for, som du nævnte, at fyre de sædvanlige standardsvar af. De fleste ville fornemtlig bare sige tak for Thomas Winding-komplimenten, selv om de var uenige, og så ellers lade emnet løbe ud i sandet i stedet for at tage tråden op.
#15 The Insider 11 år siden
#16 Highland Park 11 år siden
#17 Høegh 11 år siden
Og så kan den vist også købes her:
http://www.haushoej.dk/product.asp?product=26643&a...
#18 The Insider 11 år siden
#19 Highland Park 11 år siden
Den kan desværre ikke engang ses på Filmstriben.
#18: Ja det er en kedelig tendens. Jeg har indtryk af, at der generelt ikke produceres særlig mange eksemplarer af visse nyere danske film. Selv en film som "De fem benspænd" har længe været udgået.
I øvrigt synes jeg, at distributørerne har en besynderlig tendens til at udgive film på dvd uden nogen form for nævneværdigt ekstramateriale - ind imellem tilmed uden hovedmenu og kapitelinddelinger. Det undrer mig virkelig, for det er ellers netop de gode udgivelser med masser af ekstramateriale, der giver kunderne lyst til at investere i en dvd frem for at se (eller efter at have set) filmen på Netflix og lign.
#20 The Insider 11 år siden