Titlen er endnu ikke afsløret til “Star Wars: Episode IX”, der får premiere i slutningen af året – her er fire bud på titlen.

Først kom “The Force Awakens” efterfulgt af “The Last Jedi”. Hvad bliver titlen på den nye “Star Wars”-trilogis afslutning?

Det gætter The Hollywood Reporter på med fire bud på titlen:

Star Wars: The Knights of Ren. Knights of Ren er den store ubekendte i den nye trilogi. Kylo Ren anførte i “The Force Awakens” eliteenheden af krigere, der forsvandt igen i “The Last Jedi”. J. J. Abrams har angiveligt planer om at give Knights of Ren et comeback i “Episode IX” – måske endda i sådan en grad, at de bliver en del af titlen.

Star Wars: The Ashes of the Empire. Denne titel er hentet fra intro-teksten til “The Force Awakens” med reference til First Order, der rejser sig fra stumperne af Imperiet. Både Kylo Ren og Rey er børn af asken fra det gamle Imperium.

Star Wars: The Rising Tyranny. Dette bud er snuppet fra introen til “The Last Jedi” og refererer også til First Order, som sandsynligvis viser endnu mere brutal styrke i “Episode IX”, som foregår et år efter “The Last Jedi”.

Star Wars: A Spark of Hope. Endnu en titel hentet fra intro-teksten til “The Last Jedi”, men i den mere lyse og optimistiske ende med tydelige reference til den første “Star Wars”-film med titlen “A New Hope”.

Det forventes, at titlen afsløres sammen med den første trailer, som meget vel kan lande i forbindelse med årets Star Wars Celebration – læs om det her.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Mads47 5 år siden

#20 ja vi snakker ihvertfald ikke samme sprog så meget er klart.
Gravatar

#22 Mejse 5 år siden

#20 hvad er grunden og behovet for at være så personlig og angrebs ivrig....bare argumenter for din sag, og lad det være det :)

Skriv ny kommentar: