Titlen er endnu ikke afsløret til “Star Wars: Episode IX”, der får premiere i slutningen af året – her er fire bud på titlen.
Først kom “The Force Awakens” efterfulgt af “The Last Jedi”. Hvad bliver titlen på den nye “Star Wars”-trilogis afslutning?
Det gætter The Hollywood Reporter på med fire bud på titlen:
Star Wars: The Knights of Ren. Knights of Ren er den store ubekendte i den nye trilogi. Kylo Ren anførte i “The Force Awakens” eliteenheden af krigere, der forsvandt igen i “The Last Jedi”. J. J. Abrams har angiveligt planer om at give Knights of Ren et comeback i “Episode IX” – måske endda i sådan en grad, at de bliver en del af titlen.
Star Wars: The Ashes of the Empire. Denne titel er hentet fra intro-teksten til “The Force Awakens” med reference til First Order, der rejser sig fra stumperne af Imperiet. Både Kylo Ren og Rey er børn af asken fra det gamle Imperium.
Star Wars: The Rising Tyranny. Dette bud er snuppet fra introen til “The Last Jedi” og refererer også til First Order, som sandsynligvis viser endnu mere brutal styrke i “Episode IX”, som foregår et år efter “The Last Jedi”.
Star Wars: A Spark of Hope. Endnu en titel hentet fra intro-teksten til “The Last Jedi”, men i den mere lyse og optimistiske ende med tydelige reference til den første “Star Wars”-film med titlen “A New Hope”.
Det forventes, at titlen afsløres sammen med den første trailer, som meget vel kan lande i forbindelse med årets Star Wars Celebration – læs om det her.
“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december.
#1 Geekalot 5 år siden
#2 Mejse 5 år siden
#3 Gorman 5 år siden
#4 Mads47 5 år siden
Man kan ikke please Star Wars community og de skal ikke prøve. George Lucas havde fat i den lange ende da det kom til Pre-quel trilogien, lige meget om man kan lide den eller ej. Han lavet de film han havde lyst til. Det skal fandme hyldes og æres.
Hele pre-quel trilogien gave et ramaskrig uden lige, det var for anderledes. Godt så kom J.J på banen og han lovet en return to form, den gik ikke. Det havde vi jo set, vi vil have nyt. Så kom Rian og udfordret os, han lavet den film han ville. Den gik ikke, den var for anderledes;ikke nok af det samme. Nu er J.J tilbage og begynder allerede nu at snakke om hvordan det bare bliver mere af det samme.
Som fans vil vi have rigtig meget af det gamle og velkende, ligesom i de gode gamle dage. Men det må ikke ligne det gamle og det skal være nyt og spænde, men det må ikke lege ideer eller være nytænkende.
Vi aner ikke hvad vi vil have og vi skal heller ikke have den magt vi tror vi er berettiget. Jeg glæder mig til episode 9. Men jeg glæder mig endnu mere til at Skywalker sagaen er slut. Så er instruktørende ikke bundet til at opfylde vores ønsketænkning ang. gamle karakter som Luke. De får mulighed for at skabe helt nye og interessante trilogier, som ikke er bundet til fortiden.
#5 Mejse 5 år siden
#6 The one is back 5 år siden
#7 Mejse 5 år siden
#8 The one is back 5 år siden
#9 Mejse 5 år siden
#10 The one is back 5 år siden