Den danske modstandsfilm “Flammen og Citronen” har i årets første seks måneder med 665.462 solgte billetter stået for hele 11 procent af det samlede billetsalg i de danske biografer. Det svarer til, at mere end hver syvende dansker over 15 år har set filmen, der har Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt i hovedrollerne.
De danske film klarer sig generelt godt i konkurrencen med de udenlandske og primært amerikanske. På top 10 over de bedst sælgende film i 2008 finder man udover “Flammen og Citronen” de danske film “To verdener”, “Frode og alle de andre rødder” og “Tempelriddernes skat III”.
De bedst sælgende udenlandske film har indtil videre været “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige”, “Sex and the City – The Movie”, “Alvin og de frække jordegern”, “Things We Lost In the Fire”, “Drageløberen” og “National Treasure 2: Book of Secrets”.
Indtil videre er der i 2008 i alt solgt 6.134.000 billetter i danske biografer, hvilket er en lille stigning på 0,5 % i forhold til samme periode i 2007.
#1 El vez 16 år siden
#2 filmz-kain- 16 år siden
#3 Corgan 16 år siden
#1:
Ifølge linket er "Flammen og Citronen" kun overgået rent salgsmæssigt af "Casino Royal", "Ringenes Herre" og "Harry Potter" i de senste 5 år. Så der har da åbenbart været et par amerikanske film, som danskerne synes ikke har været noget bras.
Det er det bedste resultat for en dansk film siden "Italiensk for Begyndere" for 8 år siden... hvilket da må siges at være en god bedrift, taget i betragtning af hvor sjældent det egentlig sker at en dansk film opnår så stor en succes.
Om filmen derfor er et kunstværk, kan man nok ikke udlede. Men filmen har åbenbart haft noget på hjertet som har tiltalt mange. Film som 007, LOTR og HP er i modsætning til F&C nærmest dømt til at blive kommericelle succeser, da de i forvejen har en kæmpe fanskare, der blindt ville gå ind og se den, uden at kende andet til filmen end filmens titlen.
#4 El vez 16 år siden
Jeg er i øvrigt helt enig og det er fedt at se danske film har så stor succes. Jeg glæder mig i øvrigt til at se Flammen og Citronen ved lejlighed :)
#5 Corgan 16 år siden
#4:
Aight. Det må du jo få gjort ved lejlighed så. Du er ved at være den eneste dansker, der endnu ikke har set den. ;-)
IMO er filmen ikke noget mesterværk. Den er det tætteste man kommer på en dansk storfilm, og den byder på godt skuespil og flot fotografering, men den er lidt lang i spyttet... og alligevel føles det som om den udelader nogle spændende sidehistorier. Jeg synes filmen god... især pga det førnævnte, men også pga det historiske aspekt. Den er bestemt et syn værd.
Jeg vil gerne invitere dig på filmaften, når du kommer til Kbh. Så kan du jo selv bedømme. :-)
#6 Lard Hanson 16 år siden
Den virker ikke til at være noget fantastisk ud fra de trailers og tv-spots, jeg har set.
#7 filmz-xlarti 16 år siden
Folk er dumme! :x
#8 MOVIE1000 16 år siden
#9 El vez 16 år siden
#10 wimmie 16 år siden