Flere billeder af Matt Damon på Mars

Forleden kunne Filmz.dk bringe de første billeder fra Ridley Scotts kommende sci-fi-film, “The Martian”. Nu er der offentliggjort flere billeder af Matt Damon som astronaut på Mars. Du kan se de nye billeder i galleriet til højre.

Se også: Der skulle være rumvæsner med i Steven Spielbergs “Interstellar”

Baseret på en roman af Andy Weir fra 2012 handler “The Martian” om astronauten Mark Watney, der er på mission til Mars. Han forsvinder i en storm på den røde planet og må nu kæmpe for at holde sig i live ved hjælp af videnskaben.

Foruden Matt Damon så kan Jeff Daniels (“Dum og dummere”), Jessica Chastain (“Interstellar”), Sean Bean (“Ringenes herre: Eventyret om ringen”) og Chiwetel Ejiofor (“12 Years a Slave”) ses i bærende roller.

“The Martian” får dansk premiere d. 26. november i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Gridlock 10 år siden

Hvis de da ellers holder sig til bogen og ikke ændre alt for meget bliver den sikkert meget god.
Bogen fejler ihvertfald ikke noget.
Gravatar

#2 zilphs 10 år siden

Smart at han lige tager en rumfilm mere når nu han havde rumdragt på efter Interstellar.
Ja, den er god nok han var så glad for den i interstellar at han ikke ville ud igen :D
Gravatar

#3 Blacksanta 10 år siden

Spoiler: Sean Bean dør.
Gravatar

#4 Mads47 10 år siden

Spoiler: Sean Bean var død hele tiden, en film af M Night Shyamalan.

Skriv ny kommentar: