Rygterne omkring hvem der vil være at finde i den ventede fortsættelse til hitfilmen “Batman Begins” vil tilsynealdende ingen ende tage, og nu er der flere spekulationer om hvilke karakterer, som kommer til at stå overfor den maskerede hævner fra Gotham City.
Emily Watson fra film som “Red Dragon” og “Breaking the Waves” skulle angiveligt være udset til at spille rollen som Dr. Harleen Quinzel, som i serien var en psykiaterpraktikant på Arkham Asylum. Her udviklede hun en særlig fascination af en af de indsatte – Jokeren. Hun hjalp ham senere med at flygte og endte til sidst med at blive hans loyale og smågakkede hjælper. Filmens producenter er dog endnu ikke sikre på om de vil inkludere denne karakter i den kommende fortsættelse, men hvis de gør, skulle Watson efter sigende være topkandiat.
Desuden forlyder det, at Brad Dourif fra “Deadwood” og “Ringenes Herre: De to tårne” skal påtage sig rollen som Dr. Arkham. I tegneserien var Amadeus Arkham en mand, hvis mor, kone og barn blev dræbt af en af hans patienter. Han fik hævn, da han dræbte morderen med elektricitet under chokterapi, og blev derpå selv indlagt på sin institution.
Endvidere bliver det rapporteret, at Bob Hoskins alligevel ikke er i betragtning til at spille Pingvinen, men derimod en italiensk gangster.
Andre løse rygter vil vide, at Karl Urbans navn er blevet sat i forbindelse med karakteren Roman Sionis (Black Mask), en mand som blev skrækkeligt vansiret af en ansigtsmaling, som han udviklede.
Senest er den kvindelige skuespiller Vanessa Redgrave sat i forbindelse med den nye “Batman” film, hvor hun angiveligt skal spille en kvindelig karakter tæt på Bruce Wayne og Alfred.
Mange andre navne er stadig løst forbundet med den kappeklædte korsfarers næste store filmeventyr, deriblandt Paul Bettany som Jokeren og Jake Gyllenhaal som Harvey Dent.
De eneste officielle castinger til den ventede opfølger er stadig kun de tilbagevendende stjerner Christian Bale, Gary Oldman, Katie Holmes og Michael Caine. Warner Bros. har endnu ikke kommenteret de seneste casting-rygter.
#1 McPeter 18 år siden
#2 filmz-Kadann 18 år siden
#3 filmz-levis 18 år siden
Emily Watson som Harley Quinn?!?!
Skandale hvis det bliver en realitet...
Brad Dourif som Arkham lyder derimod rigtigt lovende.
#4 Yossarian 18 år siden
Hvis alle de skurke kommer med, bliver det er utrolig lang film.
#5 18 år siden
#6 Riqon 18 år siden
Var der ikke også en nyhed herinde, der sagde, at rygter gik om, at de havde gjort Pingvinen til en italiensk gangster? Personligt stemmer jeg på Ethan Suplee i rollen som Pingvinen! :-D
#5 Øhh, mener du Harvey eller Harley?
#7 darkwizat 18 år siden
#8 filmz-Kadann 18 år siden
En russisk gangster, mener jeg det var.
#9 filmz-milf hunter 18 år siden
#10 BN 18 år siden
Iøvrigt kan enhver jo regne ud at filmen ikke kommer til at have både D. Arkham, Pingvinen, Jokeren, Harleen Quinzen og Roman Sionis (Black Mask) med!