“Jackass 3D” havde i den forgangne uge premiere i de amerikanske biografer, hvor den overraskende omsatte for hele 50 mio. dollars og dermed allerede har tjent budgettet på 20 mio. dollars ind i løbet af de første tre dage i biografen.
Ifølge Johnny Knoxville er der dog masser af optagelser med stunts, der ikke kom med i filmen, og det har hele tiden været planlagt at udsende en “Jackass 3.5” på internettet og muligvis dvd nogle måneder efter premieren.
Med den store omsætning har filmselskabet Paramount dog fået julelys i øjnene og overvejer angiveligt nu at udsende “Jackass 3.5” i biografen.
Samtidig er det uundgåeligt, at folkene bag succesfilmen allerede er begyndt at spekulere på muligheden for en “Jackass 4”, og selvom instruktøren Jeff Tremaine fortæller, at “Jackass”-drengene ikke har lavet nogle af filmen med henblik på en potentiel efterfølger, siger han, at der ikke ville været noget til hinder for en ny film.
”Det kræver ikke de store evner at lave de ting, som drengene gør. Så længe de er modige nok til at gøre det, kan de gøre det, så længe de vil,” siger Tremaine.
Indtil videre kan “Jackass 3D” ses i danske biografer 2. december.
Klik ind på Filmz i december, hvor Filmz TV som eneste danske medie har været til “Jackass 3D”-presse-junket i Los Angeles og møde bl.a. Johnny Knoxville, Bam Margera, Steve-O og Jeff Tremaine!
#1 StarWarsFanTHX11384Eb 14 år siden
Men jeg synes de skal udsende "3.5" på DVD og Blu-ray i stedet for at udsende den i biograferne. Det minder lidt om hvad James Cameron gjorde med Avatar :)
#2 Ericmase 14 år siden
Så kan man glæde sig! :D
#3 StarWarsFanTHX11384Eb 14 år siden
Jeg er enig! :)
#4 Monkeyking 14 år siden
#5 PJP 14 år siden
#6 Dot Bot 14 år siden