Jackass 3D
Udgivet 1. dec 2010 | Af: The Insider | Set i biografen
I skrevne stund har “Jackass 3D” omsat for omtrent 155 millioner dollars på verdensplan. Filmen kostede blot 20 millioner at producere. Hvordan katten er det gået til? Hvorfor flokkes så mange biografgængere om biografen for at se en gruppe pubertære ungkarle komme galt af sted og boltre sig i tis, lort og opkast? Smut i biffen, snup 3D-brillerne på og læn dig godt tilbage, for så vil svaret hurtigt blive entydigt: Det er simpelthen afsindig god underholdning.
94 minutters ofte vidt forskellige humoristiske indslag kan næsten ikke undgå at ende som en blandet landhandel, og det er “Jackass 3D” da også. Der er næsten ikke noget, der deler vandene mere end humor, men når d’herrer sætter liv og lemmer på spil under deres mange sindsoprivende stunts, er det i hvert fald svært for denne anmelder at holde latteren tilbage. Jeg har absolut ikke hang til de nærmest psykotiske “verdens sjoveste hjemmevideoer”-serier på fjernsynet, hvor et begejstret publikum griner højlydt over alvorlige ulykker og klip af hulkende børn, der kommer galt af sted. Forskellen her er, at Jackass-drengene tager hensyn til sikkerheden (som regel, i hvert fald), og at de iscenesætter og udfører alle deres opfindsomme stunts med et kæmpe smil på læben.
Personligt har jeg dog aldrig været den store fan af franchisens mere vamle indhold. På et tidspunkt ser vi en række små, elektriske toge køre igennem et idyllisk modellandskab, før en af bakkerne ryster og en kaskade af misfarvet bæ farer op mod himlen. Den grønfarvede knold viser sig at være Dave Englands bagdel, som reagerer på en kæmpe dosis afføringsmiddel i mandens mavesæk. Jovist, det er da en original idé, men det er simpelthen så ulækkert, at man allerhelst bare vil kigge væk og kaste op. Nøjagtig lige så kvalmende er det at se Steve-O drikke al den sved, som den overvægtige Preston Lacy har dannet under sin motionstræning. Fy for pokker.
Men heldigvis er der en klar overvægt af morsomme momenter, og ofte udløser alene drengenes utrolige opfindsomhed larmende latterbrøl – hvad med den kæmpe gipshånd, som gutterne får slynget i fjæset? Eller Steve-O’s bindegale bungeejumping i et offentligt udendørstoilet? Og så fungerer filmen faktisk forbavsende godt i 3D. Selvom kameramændene måtte slæbe rundt på langt større og tungere kameraer end tidligere, har det ikke hæmmet knægtenes spontanitet. En sentimental montage til sidst i filmen, som sidestiller billeder af drengene som børn og voksne, antyder, at serien er nået sit endepunkt. Hvis det er tilfældet, så er “Jackass 3D” en værdig afslutning på flere års morsom anarki både på flimmerkassen og i biografmørket.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Jackass 3D”-interview med Johnny Knoxville og Co.!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet