Den 1. februar var der premiere på Netflix’ seneste egenproducerede tv-serie, “House of Cards”, og i den anledning talte Filmz TV med seriens hovedrolleindehaver, Kevin Spacey. Nu er Netflix så snart klar med sit næste tv-projekt: “Hemlock Grove”, og selskabet har netop offentliggjort den første, skræmmende plakat til serien.

Se plakaten her.

Filminstruktøren Eli Roth (“Cabin Fever”, “Hostel”) er en af mændene bag tv-serien, som er baseret på Brian McGreevys bog af samme navn. Historien foregår i en lille by i den amerikanske delstat Pennsylvania, hvor en 17-årig pige bliver fundet myrdet. To af de mistænkte – en ung sigøjnerknægt, som mistænkes at være en varulv, og den rige ungkarl Roman Godfrey, som er en vampyr – beslutter sig for at slå sig sammen for at finde morderen.

Ligesom “House of Cards” vil “Hemlock Grove” udelukkende blive tilgængelig via Netflix’ internetbaserede film- og tv-tjeneste. Alle 13 afsnit af seriens første sæson udkommer 19. april.

Filmz TV var i øvrigt for nylig i Oslo og tale med Bill Skarsgård (se nyhedsbilledet), Stellan Skarsgårds søn, som spiller Roman Godfrey. Interviewet ryger online umiddelbart før seriens premiere. Ud over Skarsgård medvirker også skuespillere som Famke Janssen (“Taken”, “X-Men”) og Dougray Scott (“Mission: Impossible II”, “Hitman”).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 tiany 11 år siden

Hvad er der lige med de der Skarsgård sønner og vampyrer?
Valar morghulis

Skriv ny kommentar: