Den første teaser-trailer (dog uden undertekster) er blevet udsendt til den kinesiske animationsfilm “CJ-7 2” (“CJ7: The Cartoon”), fortsættelsen til Stephen Chows (“Shaolin Soccer”, “Kung Fu Hustle”) familievenlige live-actionkomedie “CJ7 – den magiske rumhund” fra 2008.

Teaser-traileren kan ses her.

Den tegnede opfølger, der trods den store 3D-dille er bibeholdt i traditionel 2D-animation, er instrueret af Toe Yuen, mens Chow fungerer som producer. Størstedelen af skuespillerne fra den første film er tilbage som stemmerne til deres karakterer.

I “CJ7”, der også blev instrueret og produceret af Chow, spillede komikeren den usle arbejder Ti, der bor sammen med sin søn, Dicky, i et usselt kvarter. Da et fascinerende og mærkeligt kæledyr kommer ind i deres liv, begynder et utroligt eventyr af kosmiske dimensioner, hvor de må lære sande familieværdier.

Filmen udsendes i kinesiske biografer 6. juli.

Se også: Første kig på Stephen Chows animerede fortsættelse til “CJ7″.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: