De to første film om forfatter Jussi Adler-Olsens Afdeling Q solgte begge over utrolige 700.000 billetter alene i Danmark. Nu skal “Flaskepost fra P” forsøge at gøre “Kvinden i buret” og “Fasandræberne” kunsten efter. Traileren er ude nu.
Se også: Danske film solgte historisk mange billetter i 2015
Det bliver med en ny instruktør i dette tredjekapitel om kriminalbetjent Mørck og assistenten Assad. Norske Hans Petter Moland (“Kraftidioten”) afløser Mikkel Nørgaard.
I “Flaskepost fra P” forsvinder søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark. Og på Københavns Politigård dukker en otte år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig.
Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt er tilbage i rollerne som henholdsvis Carl Mørck, Assad og Rose. Der er også gensyn med Søren Pilmark som Marcus Jacobsen, mens Jakob Oftebro er ny i rollen som Pasgård.
“Flaskepost fra P” får premiere d. 3. marts.
#11 Therewillbeblod 8 år siden
Præcis! Og det er ærgelig, syntes jeg- Da han er, en kanon fed skuespiller
#12 Nicki52 8 år siden
I næste film kommer Mona Karlsen med. Jeg ved ikke hvorfor de gider, når de sikkert ikke gør det ordentlig. Hun er nok kun med i en scene på 1 minut. Skal se den alligevel, men er nu ked af de cutter og laver om på karaktere.
#13 Nicki52 8 år siden
I bogen kan man bedre forstå hvorfor.
#14 Therewillbeblod 8 år siden
Allright, tænkte jeg nok. Men det pynter ikke på filmen.
#15 doctor doom 8 år siden
Ja. Han er god til at spille NLK. Hver gang.
#16 Therewillbeblod 8 år siden
Han gjorde det sgu godt i "Dirch"