De to første film om forfatter Jussi Adler-Olsens Afdeling Q solgte begge over utrolige 700.000 billetter alene i Danmark. Nu skal “Flaskepost fra P” forsøge at gøre “Kvinden i buret” og “Fasandræberne” kunsten efter. Traileren er ude nu.
Se også: Danske film solgte historisk mange billetter i 2015
Det bliver med en ny instruktør i dette tredjekapitel om kriminalbetjent Mørck og assistenten Assad. Norske Hans Petter Moland (“Kraftidioten”) afløser Mikkel Nørgaard.
I “Flaskepost fra P” forsvinder søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark. Og på Københavns Politigård dukker en otte år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig.
Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt er tilbage i rollerne som henholdsvis Carl Mørck, Assad og Rose. Der er også gensyn med Søren Pilmark som Marcus Jacobsen, mens Jakob Oftebro er ny i rollen som Pasgård.
“Flaskepost fra P” får premiere d. 3. marts.
#1 Therewillbeblod 8 år siden
#2 123456789 8 år siden
#3 Lazlo H 8 år siden
Bunden blev nået i Fasandræberne, hvor figuren Rose fuldstændig blev tabt på gulvet og enhver lighed med bøgernes figurer forsvandt.
Det er mig ubegribeligt, at man med Kvinden i Buret lagde ud med, at præsentere hele set-up,et ud fra devisen, at folk kender bøgerne, så der er en masse vi ikke behøver forklare - hvorefter man lader filmens figurer optræde fuldstændig ukendeligt i forhold til selvsamme bøger. Kvinden i Buret var en eklatant brøler ud i stivbenet metervare, men var flot og professionelt fremført rent stilmæssigt. Som film og som thriller var Fasandræberne en del bedre - som endnu et kapitel i Afdeling Q endnu en stor fuser.
Sjældent er så godt materiale blevet mishandlet så groft
#4 Ceepa 8 år siden
#5 patrickjane 8 år siden
Kunne ikke sige det bedre selv. Respekterer andres meninger og holdninger. Men her på siden og på diverse filmsites, er det efterhånden blevet en trend at brokke sig og pive over alt der kommer ud. Siger ikke det sådan, men at det ligner det.
#6 Lazlo H 8 år siden
Så skulle man måske have ladet være med, at sætte sig mellem to stole da man lavede filmene. For man leverer en række ting i Kvinden i Buret som med al tydelighed forudsætter et kendskab til bøgerne. Man præsenterer ikke Carl Mørck - ham kender folk jo allerede, det samme med Assad, og så vælger man derefter at køre de to figurer igennem dybt utroværdigt i forhold til bøgerne alligevel. Så lad da' vær'!
Så bliver folk der elsker bøgerne altså ekstra frustrerede. Rose-figuren som har så mange lag er reduceret til den mest ligegyldige figur i Fasandræberne. Hun har på forhånd haft een enkelt scene med Carl Mørck og senere i filmen udtaler hun så noget i retning af, at han er det mest indebrændte og sure menneske hun har mødt.. Til trods for at de to stort set ikke i filmen har mødt hinanden. Komplet hullet og ulogisk og igen noget der mere skal forsøge at foregive det forhold de to har til hinanden i bøgerne. Smidt ind i film der næsten sætter en ære i, at vise persongalleriet så langt væk fra bøgerne som muligt.
Når jeg konstant i disse to film bliver mindet om bøgerne, og jeg så samtidig direkte kan se hvor lidt filmene ligner, så kan jeg ikke undgå at få noget at brokke mig over.
Så havde det været bedre om man havde opfundet nogle helt nye karakterer til filmene og så bare have ladet historierne været baseret på bøgerne. Nu beder man selv om, at bog-fans bliver tossede og det inklusiv forfatteren selv!!
#7 WazooCity 8 år siden
Synes serien (indtil videre) har været utrolig underholdende og vellykket. Har følt mine penge har været godt givet ud.
#8 Ceepa 8 år siden
#9 Therewillbeblod 8 år siden
De er bare pisse rige og derfor mega-onde??!
#10 doctor doom 8 år siden