Tim Burton er i øjeblikket travlt beskæftiget med at filme stop-motion-filmen “Frankenweenie” og planlægge sin næste film “Dark Shadows”.

Men skuespilleren Paul Reubens skulle nu i et interview have afsløret, at Burton også har en tredje film i støbeskeen. Denne film er en fortsættelse til “The Nightmare Before Christmas” fra 1993, som Tim Burton var producer på.

Se også: Anmelderne om “The Nightmare Before Christmas 3-D”: Formidabel.

“The Nighmare Before Christmas” blev instrueret af Henry Selick, der siden hen også har instrueret “Jimmy og den store fersken” og “Coraline”.

Men inden Tim Burton officielt begynder arbejdet på fortsættelsen, skal han lige færdiggøre sine to næste projekter.

“Frankenweenie” er en stop-motion film, der handler om en dreng, der forsøger at vække sin hund Sparky til live, efter den er blevet kørt over. Filmen får leveret stemmer af Winona Ryder, Catherine O’Hara, Martin Landau og Martin Short og har premiere i USA til marts 2012.

“Dark Shadows” er en gotisk gyser, der handler om vampyren Barnabas (Johnny Depp) og hans møde med forskellige monstre, spøgelser og hekse. Filmen får ligeledes premiere i 2012.

Se også: Tim Burton laver “The Addams Family” i 3D.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 mar16 13 år siden

Depp er god når han bruges rigtig. men Burton lader til at bruge ham uanset hvad. han skal altid spille hovedrollen, medmindre der en hindrelse med titelfigurens rolle som fx at Depp ikke er et barn (Charlie og Chokoladefabrikken) og heller ikke er en kvinde (Alice i Eventyrland). og i begge disse film føltes det som om at han så fik det næstbedste. det virkede bedre med "Charlie" fordi Wonka var sådan set et godt valg for Depp, men hattemageren i "Alice" er horribelt forceret, fordi figuren jo egentlig er på samme niveau som alle de andre skabninger i universet udover Alice selv.
"Ed Wood" og selvfølgelig "Edward Saksehånd" er gode eksempler på film hvor det virkede. men det er længe siden og i det seneste år er det begyndt at blive en smule fjollet med hans automatiske medvirken som endnu en "Depp"-figur. lidt derfor jeg nød "Big Fish". der var ingen Depp, mærkeligt nok, når filmens univers er ret blandet.
Gravatar

#12 Collateral 13 år siden

#11: Jeg giver dig ret med hensyn til "Alice", men synes nu samarbejdet har fungeret så sent som i "Sweeney Todd", som jo ikke er så gammel. Den film er superfed, og Depp fungerer i min optik brilliant i den rolle.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#13 Tylerdurden 13 år siden

Leave it alone Tim!
You can't top this masterpiece.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#14 StarWarsFanTHX11384Eb 13 år siden

#6
Hehe :)

Skriv ny kommentar: