Hugh Jackman har spillet Wolverine i seks forskellige film siden 2001 og har desuden en stor rolle i Bryan Singers kommende “X-Men: Days of Future Past”, men den australske skuespiller har åbenbart ingen intentioner om at stoppe lige med det samme.

Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “The Wolverine”.

Jackman står nemlig til at vende tilbage i endnu en solofilm om superhelten, idet “The Wolverine 2” har fået grønt lys og altså lader til at være en realitet. Instruktøren bag “The Wolverine”, James Mangold, vil også vende tilbage – i hvert fald for at skrive manuskriptet. Det er endnu uvist, om han også vil instruere igen.

Det er ligeledes uvist, hvornår filmen forventes klar til at ramme biograferne, og om den vil tage udgangspunkt i en velkendt Wolverine-historie, eller om det bliver en original fortælling.

Dette års “The Wolverine” formåede at indtjene $430 millioner på verdensplan, hvilket gør det til den næstbedste omsætning for en “X-Men”-film til dato, kun slået af Brett Ratners “X-Men: The Last Stand” fra 2006, der indtjente $459 millioner.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 MaxXDk 11 år siden

Håber den bliver bedre end 'The Wolverine' ..
One mans evil can become the curse of all...
Gravatar

#2 Kviesgaard 11 år siden

#1

Hvis udviklingen fortsætter i samme spor, som de to Wolverine film har lagt, så skulle det ikke være umuligt. Etteren var ikke, hvad den burde have været. Toeren gjorde det bedre, men der er stadig plads til forbedringer. Vi kan så håbe på, at de rent faktisk indtræffer.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 David Munch 11 år siden

The Wolverine var betydeligt bedre end den første, med undtagelse af de sidste 10-15 minutter, som var noget makværk. Så bedre slutning, og jeg er klart på.
Gravatar

#4 Frederik 11 år siden

David Munch (3) skrev:
The Wolverine var betydeligt bedre end den første, med undtagelse af de sidste 10-15 minutter, som var noget makværk. Så bedre slutning, og jeg er klart på.



Præcis. "The Wolverine" er efter min mening den mest vellykkede X-Men film (ikke at det siger specielt meget), fordi den fortæller en mere personlig og intim historie, og skruer ned for mængden af fjollede cameos fra andre mutanter.


Ærgerligt at de så valgte at gå full retard i de sidste 15 minutter.
Gravatar

#5 Aggeri 11 år siden

Det vil for mig altid være et spørgsmål om hvad Aronofsky kunne have gjort med den franchise ;), ja jeg ved godt, at man burde komme over det, men sheeeesh :D
Gravatar

#6 Mister Marvel 11 år siden

Dejlig nyhed:-)

Glæder mig til at købe den på dvd, her den 28-29.ende november :-)

En skurk jeg kunne håbe på er omega red :-)
http://en.wikipedia.org/wiki/Omega_Red

Han var sej og rå i bladene, og tror jeg kunne blive en endnu mere hårdere modstander til wolverine :-)

Håber filmens tid vil være efter the wplverine og inden den kommende x-men (DOFP) film, eller efter i en anderledes tidslinie som (og det er kun egen spekulation) jeg tror kommer efter hændelserne i Days of future past .

„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#7 Hive 11 år siden

Lidt sørgeligt at X-Men 3 er den hidtil mest indbringende X-Men film... suk.

Men mon ikke Days of Future Past slår den...
Gravatar

#8 Kyllingebenet 11 år siden

Jeg synes faktisk at The Wolverine var et skridt i den rigtige retning, så jeg ser da frem til en efterfølger. Men enig, jeg synes også at de sidste 10-15 minutter af filmen var nederen, men slot i alt, så var det en god og underholdende film.
Mental striptease..
Gravatar

#9 Driver 11 år siden

Pyha! Heldigvis er The Wolverine med længder bedre end Origins. Det kommer selvfølgelig ikke bag på nogen, når James Mangold står bag kameraet, men jeg må samtidig indrømme, at jeg virkelig også godt gad se, hvad Aronofsky kunne have fået ud af Wolverines univers.

Nu kan jeg dog med ro i sindet se frem til en 2'er fra Jackman og Mangold. Tak, Mangold!
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#10 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden

Hive (7) skrev:
Lidt sørgeligt at X-Men 3 er den hidtil mest indbringende X-Men film... suk.

Men mon ikke Days of Future Past slår den...


X3 er undervurderet. Den står i skyggen af fænomenale X2. Men den er da lysår bedre end X-Men Origins: Wolverine og X-Kindergarten 1 eller hvad den nu hed.
Doctor Last Warning

Skriv ny kommentar: