Med mindre man fra start har set sig sur på Cronenberg, fordi “A History of Violence” ikke indeholder talende skrivemaskiner, betontung symbolik eller muterende mænd, er der ikke meget man vil kunne sætte fingeren på. Men det vil der nok blive gjort under alle omstændigheder, for som bekendt er det eneste, som fans elsker mere end at rose deres idoler til skyerne, at trække dem rundt i mudderet. Fred være med dem. Så kan vi andre nyde denne lille guldklump, som kun sjældent ikke formår at holde balancen imellem det tragiske og det komiske, før den endelige, mageløse scene, af den slags man sjældent finder i moderne amerikanske film.
På mange måder er det her, ligesom “The Fly”, eftertænksom og nuanceret underholdning maskeret som typisk Hollywood guf. Hvis filmens misledende ydre skyldes et ønske om større finansiel indtjening, er det helt okay med undertegnede. Alt for at Cronenberg endnu en gang kan få hænderne op af lommen, gribe fat om filmmediets strube og give det et lille, fast ryst.
#121 filmz-ab 14 år siden
JUP - især the fly, som virkelig er.....Men det gør mange af hans film, også den mere afdæmpede Spider, som er en helt fantastisk rejse i en mands syge sind. Glæder mig til at han snart disker op med noget nyt.
#122 Patriarch 14 år siden
Helt sikkert, og det er skønt med den slags. Det kan bare godt undre lidt efter jeg genså scenen... Jeg kunne sagtens følge dig i princippet, og tænkte jeg blot huskede scenen forkert, og at jeg tillagde den en masse med udgangspunkt i deres handlinger i starten. Men når jeg genser den, undrer det mig alligevel lidt. Jeg synes scenen er skildret meget sort/hvidt - ja nærmest overforalt, for nu at bruge et ord fra tidligere i debatten. De to er topmålet af bad news og det er en dem eller os situation. Tom (der i øvrigt udviser omsorg for sine ansatte) synes retfærdiggjort i sine handlinger. Jeg ville i hvert fald være ham evigt taknemmelig :)
#123 BN 14 år siden
Du har ret i, at det ikke er meningen, at vi skal synes om volden i denne eller nogen af filmens øvrige scener. Men det ER meningen, at vi skal fatte sympati for Tom Stahl, for han er hele vejen igennem skildret som en velmenende mand, der er oprigtigt bekymret for sine kolleger og sin familie, og som går langt for at beskytte dem.
Tom's intentioner er sympatiske, og det samme er hans kærlighed til og omsorg for sin familie.
Problematikken omkring selv den grumme vold, som Tom udøver, er ikke spor anderledes end når politiet bliver nødt til at skyde en farlig, bevæbnet mand ned. Der er ingen der siger, at det er dejligt med blod, død og lemlæstelse - og da slet ikke JEG. Men pointen er jo, at politiet skyder - og måske dræber - for at undgå, at uskyldige mennesker skal miste livet p.g.a. en vanvittig forbryder.
Jeg opfatter det nu ikke sådan, at selve drabene hyldes. Jeg opfatter det derimod sådan, at redningen af fire uskyldige menneskers liv og hindringen af en voldtægt bliver hyldet. Er det måske ikke en grund til glæde, at disse mennesker blev reddet? Forbryderne er selv ude om det der skete med dem; det kunne ligeså godt have været politiet der skød dem ned. JEG havde ihvertfald ikke ondt af dem.
Naturligvis er det dybt tragisk, at nogle mennesker kommer ud i kriminaliet, men det er endnu mere tragisk, at andre bliver ofre for denne kriminalitet, og jeg anerkender selvforsvars-princippet for civilisters vedkommende og myndighedernes ret til at skride ind med våbenmagt overfor forbrydere.
Jeg er vildt uenig. Det er helt i skoven at kalde Tom Stahl for en psykopat. Psykopater føler ikke empati eller virkelig kærlighed eller omsorg for andre - men det gør Tom helt åbenlyst.
Og det er efter min mening noget vrøvl, at han skulle have to personligheder. Som JEG ser det, har han ligesom Jason Bourne taget skarpt afstand fra sin fortid og de kyniske drab og overfald han begik dengang, og nu bruger han blot - igen ligesom Jason Bourne - sine gamle instinkter og evner til simpelthen at overleve, ja, som et selvforsvar. Og i Tom Stahl's tilfælde bruger han dem til et GODT formål: at forsvare kolleger og familie og værne om sin og familiens fælles fremtid og tilværelse. I fortiden blev evnerne brugt til nogle helt andre ting, ikke sandt?
Mange har sammenlignet 'A History of Violence' med en western, og denne sammenligning drager jeg også selv. Historien om hr. Almindelig Mand der lever fredeligt sammen med sin familie, men bliver tvunget til at beskytte sig selv og sine elskede mod nogle forbrydere der kommer for at hævne sig på ham. I mange klassiske westerns har hovedpersonen været en mand der havde en fortid som lovløs, en fortid som han havde løsrevet sig fra, men som på en eller anden måde hjemsøgte ham igen. ... Jeg har i den forbindelse aldrig tillagt hovedpersonen psykopati eller skizofreni - men derimod bare sort uheld, fordi fortiden var ved at ødelægge noget for ham i nutiden.
Hvilket heller ikke er hvad jeg siger. Læs lige #80 igen. Her skriver jeg:
"Slutningen er meget åben. Man kan selv digte videre. Personligt tolker jeg det sådan, at ....... Der er mulighed for en ny start ..."
Og i #95 har jeg skrevet:
"hun [Tom's kone] har stadig sin mands gerninger og personlighed gennem hele to årtier at henholde sig til, og derfor er der håb om en lykkelig fremtid i filmens slutning."
Så vi er altså enige om, at filmens slutning er åben, og at den rummer håb (også selvom det ser ud til, at du gerne vil betone, at der kun er LIDT håb). Alt hvad jeg har givet udtryk for, er hvordan jeg PERSONLIGT tolker, hvad der videre sker med familien. Jeg skrev, at der er mulighed for, at problemerne vil løse sig. ;-)
#124 BN 14 år siden
Nej, "Tom" er ikke bare en forklædning. Man kan ikke konsekvent opretholde en maske eller forklædning gennem hele to årtier (!). "Joey" mente det ærligt og inderligt, da ved en fast beslutning blev til "Tom", d.v.s. valgte et fredeligt, lovlydigt og normalt liv.
Med hensyn til Tom's ansigtsudtryk, så er det - set i bagspejlet - da tydeligt, at han tænker "Åh nej, det var det her jeg flygtede fra for 20 år siden!" Læg blot mærke til hvordan han lige bagefter kigger på pistolen i sin hånd. ... Men filmen viser ikke Tom alene i nogen af de følgende scener, og kameraet går ikke tæt på i en slags analyserende/ransagende nærbilleder, for det er meningen at man ved første gennemgang skal være usikker på, hvilken slags menneske han er, altså om han virkelig ER en tidligere forbryder ved navn Joye.
Du fokuserer på, at han lige har nakket to mennesker. Ja, men hvilken slags mennesker? Og hvorfor ikke i stedet fokusere på, at han har reddet fire USKYLDIGE menneskers liv? Husk på, at Tom her har brugt sine evner til noget, som man må formode, han aldrig tidligere har brugt dem til, nemlig en god gerning. Måske skal det forestille, at denne tanke letter hans samvittighed.
Eller mener du ikke, at der er forskel på (1) at skyde nogle mennesker for at stjæle fra dem (eller blot fordi man ikke kan lide dem), og (2) at skyde nogle mennesker for at forhindre disse i at myrde nogle andre (uskyldige) personer?
#125 BN 14 år siden
Jovist er jeg interesseret i svarene. Jeg ser ingen mening i at stille spørgsmål, hvis ikke det er for at kaste MULIGE svar op i luften.
Og hvis du læser mine indlæg, så ved du også, at jeg ikke hævder at kende de definitive svar på, hvad der f.eks. videre sker med Tom Stahl og hans familie. Jeg siger bare, at der er mulighed for dette og hint. Og så begrunder jeg min opfattelse af tingene.
#126 jessup 14 år siden
Jeg så filmen i nat og scenen til sidst er ikke helt som jeg huskede den - de er mere åbne overfor Tom/Joey, men det er stadig en åben slutning. En åben slutning betyder jo ikke som nogen opfatter det, at alt kan ske, og jeg har svært ved at se at der er lagt i kakkeloven til videre vendettas.
Med hensyn til sexscenen på trappen er der ingen tvivl om at det er voldsom sex, men ikke voldtægt med mindre man vil argumentere for en salgs "altid klar" position som vist er et skråplan.
#127 Patriarch 14 år siden
Tom bliver klart presset til at handle.
#128 Michael Andersen 14 år siden
Hvem var helten i biksen? Er Joey forsvundet til sidst? osv. Hvis man kommer frem til entydige ja og nej svar, synes jeg filmen bliver lidt mere konventionel end den ligger op til. Det er også i lyset af Cronenbergs andre film. Der er næsten altid flere spørgsmål end svar. Det synes jeg er mere spændende. I går genså jeg "Dead Ringers" og jeg kan stadig ikke rigtigt finde ud af den... på den gode måde :)
#129 filmz-ab 14 år siden
Han har netop ikke taget skarpt afstand. Havde han været en nobel mand, havde han fortalt sandheden til ham politimanden om ham selv, og alle de løgne, og tog deraf straffen som en mand - så havde han aldrig sat andres liv på spil, specielt familiens. For at komme videre, må man erkende sine gerninger og tage starffen - dette gør han jo.
Og manden HAR jeg netop to personligheder, (det er altså et fællestræk for en psykopat). Man kan så diskutere, om Stahl er det - et sted er han jo, når han er Joey. Joey er syg i låget, som jeg ser det. Ærligt talt. Jason Bourne er også selvforskyldt i meget af det han foretager sig, da han for det første frivilligt melder sig, men også søger en slags selvtægt. Forskellen er lidt hos Bourne, at han reflekterer over drabene, i enkelte scener, som påvirker ham psykisk - det gør Stahl ikke.
#130 filmz-ab 14 år siden
Jeg mener bestemt ikke vi skal fatte sympati for Stahl. Det gør jeg ihvertfald ikke, og det er Viggo altså selv inde på bag om filmen, at pressen udråber ham som helt, siger alt om et samfund. Politiet havde bestemt ikke reageret således, som han gør. Viggo skyder jo koldblodigt hans bror til sidst i hovedet, hvor Viggo ikke er truet. Han kunne ha sagt, smid pistolen eller noget i den stil, for sådan havde altså en anstændig og oprigtig politimand ikke reageret.
Og det er efter min mening noget vrøvl, at han skulle have to personligheder. Som JEG ser det, har han ligesom Jason Bourne taget skarpt afstand fra sin fortid og de kyniske drab og overfald han begik dengang, og nu bruger han blot - igen ligesom Jason Bourne - sine gamle instinkter og evner til simpelthen at overleve, ja, som et selvforsvar. Og i Tom Stahl's tilfælde bruger han dem til et GODT formål: at forsvare kolleger og familie og værne om sin og familiens fælles fremtid og tilværelse. I fortiden blev evnerne brugt til nogle helt andre ting, ikke sandt?
bn (#123)
Han har netop ikke taget skarpt afstand. Havde han været en nobel mand, havde han fortalt sandheden til ham politimanden om ham selv, og alle de løgne, og tog deraf straffen som en mand - så havde han aldrig sat andres liv på spil, specielt familiens. For at komme videre, må man erkende sine gerninger og tage starffen - dette gør han jo ikke.
Og manden HAR jeg netop to personligheder, (det er altså et fællestræk for en psykopat). Man kan så diskutere, om Stahl er det - et sted er han jo, når han er Joey. Joey er syg i låget, som jeg ser det. Ærligt talt. Jason Bourne er også selvforskyldt i meget af det han foretager sig, da han for det første frivilligt melder sig, men også søger en slags selvtægt. Forskellen er lidt hos Bourne, at han reflekterer over drabene, i enkelte scener, som påvirker ham psykisk - det gør Stahl ikke.