Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.
“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.
#31 HonoDelLoce 15 år siden
Jamen, så er vi jo bare uenige :) For lige nøjagtig sådan et super-unuanceret billede synes jeg har været hvad jeg har mødt igennem de sidste år :) Også fra folk fra forskellige miljøer :)
#32 Høegh 15 år siden
"Når Lars von Triers 'Antichrist' søndag bliver vist i Cannes, kommer filmen til at virke som et lokomotiv for dansk film som helhed.
De populære folkekomedier sælger billetter herhjemme, men ikke i biograferne i udlandet. Der er det von Trier, de vil se.
Det vurderer direktøren for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, der netop nu er i Cannes for at følge modtagelsen af 'Antichrist'.
»Den hører helt klart til inden for det, vi kalder filmkunst med stort K, og som vi har lidt svært for at forholde os til i det hjemlige filmmiljø. Men vi bør være stolte over, at filmen er valgt til hovedkonkurrencen i det stærkeste felt, Cannes har oplevet i mange år«, siger Henrik Bo Nielsen.
(...)
Det kan dokumenteres med tørre tal, at det er de mere eksperimenterende og kunstneriske film, som ikke blot profilerer dansk film på udenlandske festivaler, men også bliver solgt til biografvisning og anden distribution i udlandet.
»Folkekomedier og meget kommercielle film, der tegner sig for størsteparten af billetsalget i Danmark, sælger generelt dårligt i udlandet«, forklarer Henrik Bo Nielsen.
Derfor er det vigtigt at skabe den nødvendige plads for originale og nyskabende instruktører, der også i de kommende år kan give dansk film en så stærk international platform, som Lars von Trier gør det på dette års festival i Cannes, påpeger Henrik Bo Nielsen.
(...)
»I Sevilla viste de et år en serie med danske dogmefilm. Den vakte kolossal opsigt og fik den spanske filmbranche til at kontakte os for at høre, hvilke nye danske film der kunne være interessant på det spanske marked«, fortæller filmdirektøren.
Uden Triers produktioner ville der ikke eksistere megen af den interesse for dansk film som der er i udlandet idag. Og uden den interesse, er det rimligt at formode at pengekassen til dansk film ville være betydelig mindre.
Så hurra for at der er penge nok til, at de små fedtede folkekomedie-aktion instruktører kan lave deres ensartede og idéforladte film...
#33 Highland Park 15 år siden
I det hele taget frygter jeg, at denne film, grundet dens kontroversielle, provokerende indhold, vil være guf for adskillige medier, der ikke holder sig tilbage for at afsløre dele af plottet, hvis det er godt sensationsstof.
#34 Antlion 15 år siden
Tjaeh, nu lignede det ligefrem heller ikke en sammenligning. En sammenligning mellem disse vil aldrig kunne retfærdiggøres, ligesom en sammenligning mellem Buñuel og Lynch ligeledes vil være af blasfemisk kaliber.
#35 Benway 15 år siden
Og tak for jeres pæne ord. :)
#36 Antlion 15 år siden
Det lyder godt. Dette giver mig endnu en god grund til at se filmen. :)
#37 misuma 15 år siden
#38 Highland Park 15 år siden
#37: Måske burde du læse anmeldelsen frem for at gå så meget op i, hvilken karakter filmen får. :)
#39 filmz-Arcona 15 år siden
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2009/05/19/125542....
DR nyheder beskrev iøvrigt detaljerne om de kontroversielle scener i en anden nyhed.
#40 tranberg 15 år siden
Nu er anmeldelsen jo blot en uddybelse af karakteren.
Benway har jo ikke skrevet noget i sin anmeldelse som ikke stemmer overens med den karakter han, som afrunding, giver den.