Er ret så enig med anmelderen. En rigtig god lille film, men jeg har (uanset om det sker eller ej) svært ved at se den som en film der vinder Oscar for bedste film. Men det har været et sløjt filmår så måske den alligevel har en god chance.

Men hvem skal så vinde den store Oscar? Selve film-palietten er vel rimelig stærk i år. Tænk på at The King's Speech vandt sidste år. Et solidt episk drama og det var så det.

The Artist
George Valentin går sin sejrsgang i Hollywoods stumfilmsera, og alt hvad han rører ved bliver til guld. Dette kan dog imidlertid ikke vare ved, og da talefilmen gør sit indtog i Hollywood, starter George Valentins nedtur for alvor, da han simpelthen nægter at følge med tiden og gå over til talefilmen. Talefilmen viser dog at blive det helt store gennembrud for Peppy Miller, som har været forelsket i George Valentin, siden hun startede sin karriere med en mindre rolle i en af hans stumfilm. Mens George Valentins karriere styrtdykker, er det modsatte tilfældet for Peppy Millys karriere, og hun bliver hurtigt en af Hollywoods mest populære skuespillerinder. Dette - med en kærlighedshistorie flettet indover - er essentielt, hvad The Artist handler om. Den ene mands brød er den anden mands død.

Historien er, som man nok kan fornemme på det ovenstående handlingsreferat, intet nyt eller banebrydende. Ja, tværtimod kunne man være fristet til at sige, at handlingen er en anelse ordinær. Men når karaktererne er tilpas spændende, kan det vel være ligemeget? Jean Dujardin gør det i hvert fald fremragende, og hans karismatiske udstråling er fantastisk. Han er - ligesom sin karakter - født til stumfilmen. Det samme er ikke helt tilfældet for Berenice Bejo, hvis udstråling ikke når samme højder som hendes mandlige modspils. Men på trods af dette spiller hun rigtig godt! Også John Goodman og hunden Uggie skal have rosende ord med på vejen.

Det, som imidlertid har givet The Artist en masse opmærksomhed, er dog ikke dens fremragende skuespil, karakterer eller handling. Nej, stort set al snakken har drejet sig om det faktum, at det er en sort/hvid stumfilm. For kan det overhovedet lade sig gøre i år 2011? Det vil jeg med det samme bekræfte, at det kan det godt, og det bliver endda mere eller mindre udført til perfektion i The Artist. Selvfølgelig tager det lige et par minutter at vænne sig til den lidt anderledes stil (ved mindre man da er vant til stumfilm), men efter et stykke tid glemmer man hurtigt, at der er tale om en stumfilm. Dette benytter Michel Hazanavicius også til at lave en genistreg af dimensioner, da vores hovedperson, George Valentin, i et mareridt oplever, at han ikke kan høre sin egen stemme, uanset hvor højt han råber. Til gengæld kan han høre alt og alle omkring ham, hvilket kommer som et chok for seeren, som bortset fra Ludovic Bources fantastiske score, hidtil ikke har hørt en eneste lyd i filmen. Dette skaber en fantastisk effekt, der chokerer seeren, og denne scene retfærdiggører næsten alene, at The Artist er en stumfilm.

I en tid, hvor kritikken af 3D nærmest ingen ende vil tage, bliver The Artist rost meget for at vende tilbage til rødderne med en sort/hvid stumfilm. Problemet er bare, at The Artist har fået så meget omtale, netop fordi det er en sort/hvid stumfilm, at det har taget meget af fokusset væk fra selve filmen. Næsten så meget, at man kunne blive fristet til at kalde det en gimmick. Så langt vil jeg dog ikke gå, da jeg føler, filmen udnytter sit medie suverænt til at fortælle sin historie på - især i den tidligere nævnte sekvens. Det ændrer dog ikke på, at historien i høj grad er blevet overskygget af selve udtryksformen, som jeg mener er en meget stor del af grunden til The Artists kæmpe succes.

For hvis jeg skal være ærlig, så er det begrænset, hvor mesterlig filmen er, når det kommer til stykket. Jovist, filmen er yderst charmerende, og både teknikken og skuespillet er til UG med kryds og slange, men jeg må ærlig talt indrømme, at jeg savner noget dybde. Karaktererne er - efter min mening - desværre for to dimensionelle, og selvom man da bestemt godt kan sætte sig i George Valentins sted, så kan man godt savne nogle lidt mere kompleksitet, nu hvor handlingsforløbet er så lige ud ad landevejen, som det nu engang er. Selvom hovedrolleindehaverne kan bære meget af filmen alene på charmen, så føler jeg, filmen mangler noget mere, før The Artist kan gøre sig fortjent til den Oscar for bedste film, som den unægteligt vinder om en lille måneds tid.

Når alt kommer til alt, er The Artist dog en yderst charmerende film, som underholder hele vejen igennem. Med nogle fremragende skuespilpræstationer af især Jean Dujardin lykkes det nemlig The Artist - på trods af sin ret simple historie - at lave en betagende hyldest til den tidlige æra i i Hollywoods historie. Desværre mangler The Artist noget mere dybde, før den for alvor kan gøre sig fortjent til sin titel som det mesterværk, flere anmeldere ellers har udråbt den til at være. Det skal dog ikke ændre på, at The Artist alt i alt er en særdeles positiv oplevelse, som filmens instruktør Michel Hazanavicius skal have ros for at turde lave.

7/10

Jeg synes filmen var rigtig god. Meget flot visuel side og godt skuespil til en klassisk historie. Ganske fin hyldest til stumfilmen :) (7-8/10 ender jeg nok på)

IK (8) skrev:

Foeller

Jeg er meget enig i både din vurdering og anmeldelse. Flot skrevet. Hvilke af de 9 nominerede mangler du egentlig at se?

Tusind tak! :)
Jeg mangler: Hugo, Extremely Loud & Incredibly Close og The Descendants